Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brøndum-Nielsen : Anmälan. 97
Sammesteds i indledningen anføres en sproglov om, at lyd-
stærke ord skulde have tilböjelighed til at fortrænge lydsvage, og
denne teori anvendes gentagne gange i selve undersøgelsen (således
fx s. 28 ff., s. 67). Denne forklaring er sikkert i höjeste grad
tvivlsom. Og når forf. går så vidt at hævde, at det lydsvage ord
frænde *) p. g. a. sin lydsvaghed fortrænges af slægtning, ifam ilje
med o. a., er teorien ført til en sådan yderlighed, at den mister
ethvært spor af sandsynlighed. En sammenligning mellem fru
Jacobsens fremstilling her og Noreens i Ordens död (hvortil der i
noterne henvises) må utvivlsomt falde ud til fordel for den sidst-
nævnte.
Forf.s forkærlighed for de faste og klare regler kan under-
tiden göre disse noget for rigoristiske. Det hedder således s. 28:
”to enstydige Ord kan ikke vedblive at existere. Enten vil deres
Betydning nuanceres, saaledea at de ikke dækker hinanden, eller
det ene Ord vil bukke under og forsvinde.” — Så strengt formet
bliver sætningen urigtig. Selv den mest spidsfindige grammatiker
vil ikke kunne påvise nogen betydningsforskel mellem betingelses-
konjunktionerne hvis og dersom, ja vel knap nok — uden at göre
vold på sproget — mellem blot og bare, hvær og enhvær, hin-
anden og hværandre, bil og automobil. Og det relative der skulde
efter den regel slet ikke have lov til at existere.
Efter disse betragtninger vedrörönde nogen af de fremsatte
principper skal jeg nu fremføre en del rettelser og tilföjelser til
forskellige enkeltheder i bogen, idet jeg skal søge at holde mig
borte fra mindre unöjagtigheder, der skyldes den populære frem-
stillingsform.
S. 10 nævnes, at det höjtyske tapper kommer som konkur-
rent til det nordiske ord kæk. Dette sidste er som bekendt ikke
nordisk. Det er endda et ret nyt låneord, idet lydudviklingen af
denne sideform til queck if. Kluges Etym. Wörterb. er særlig syd-
tysk (Schweiz, Baiern). Ordet optræder da vistnok heller ikke i
dansk litteratur för i sidste halvdel af 16. årh. Magister P. K.
Thorsen har af sine ordbogssamlinger velvilligst overladt mig føl-
gende citater af ”Vor Herris oc Frelseris Jesu Christi Pinis oc
Døds Historia . . . Aff Johanne Gigante Northusiano Anno 1569.
Oc nu nylige vdset aff Tydske paa Danske aff Basmus Lauritsøn,
Sogneprest vdi Helsingør, Anno 1575” [trykt 1576]: fol. F 4 V:
”skal ingen fordriste sig oc være formeget keck eller køn”; fol.
G 4y: ”1 den første Act haffue wi hørt, huor keck, frimodige oc
fortrænges og forsvinder. Denne Udvikling har i høj Grad [!] været histo-
risk bestemt — fast knyttet til Tid og Sted. Kristendommens Indførelse,
Normannernes Erobring af England, tyske Kræmmeres og Haandværkeres
Indvandring i Danmark, Lutheranismens Sejr i Norden o. s. v. er Aarsager
til *de omtalte Forandringer i Ordforraadet,” (Den svenske text er her noget
anderledes.)
’) Ved en lapsus står der for resten her netop: lydstærke (s. 307).
ARKIT IÖ R NORDISK FILOLOGI XXXI, NT FÖLJD XXVII.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
