Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Brøndum-Nielsen : Anmälan.
S. 52: Visehaandskrifterne er halvandet Hundred Aar yngre.]
Dette gælder jo kun Linköping-hdskr. (c. 1450), der indeholder et
brudstykke på 7 vers af DgP nr. 67; alle de egentlige folkevise-
håndskrifter er igen c. 100 år yngre eller mere ; jfr. Svend Grundt-
vig, Prøve &c. s. 41 fif.
S. 52t : Begyndelsen af 13. Aarh.] læs: 14.
S. 55, : Dette er ret ved Købejord] læs : "Ret”. At ordet er
subst., ses af udtryk som "þa ær þættæ sammæ reet ok loh þeræ
ær suæriæ skulu” Sk. L. IV. 7 — Schlyter s. 56 f.; "þa ær þæt
samma loh” X I. 10 (bis) — Schlyter s. 184, osv.
S. 68 fodn. 1: oldn. hnokki] læs: nyisl. hnokki l). Det danske
{gammel) nokke må vel snarere forklares ved jy. nokke (vb.), der
if. Feilberg betyder ”rokke; slæbe med stor besvær, så man rokker
ved det”; jfr. det anførte sjokkenokke, jy. subst. sjokke, ra. m .a).
Det nævnte verb, nokke forholder sig til vb. nykke (vn. hnykkjat
gutn. nyekia, osv.) ligesom rokke til rykke.
S. 116: Paa lignende Vis (som hor) bruges Ondskab.] Dette
ord betyder ikke på de anførte steder i lovene ”hor, ukyskhed”,
men blot ”ond gerning, forbrydelse”; jfr. Jy. L. fort. (Thorsen s. 3):
”at .. . folæ oc vrætæ mæn ræthæs thet thær i loghæn ær scriuæn
oc thuræ æi for thy fulcummæ theræ unskop thær thæ hauæ i
hughæ”.
S. 118: de lydsvækkede Former sleffred, sleffreviv osv. vidner
om, at det har tilhørt det egentlige Talesprog, ikke blot været
litterær Arv.] Den uregelmæssige omdannelse, der antagelig skyl-
des (folkeetymologisk) analogi fra vb. siege ”kæle” 8), er snarest et
vidnesbyrd im od den nævnte antagelse; jfr. fx P. K. Thorsen,
Glidning og spring i sprogomdannelsen, i Festskr. t. Yilh. Thom-
sen, navnl. s. 326.
S. 120 (og 206): Skøge . . . svarer til nedertysk schoke, hvis
ældre Form schodeke er afledet af schode, Skede, vagina.] schodeke
er en konstrueret form 4), og schode betyder ikke ”vagina”, men
enten som neutr. ”(beim Pferde) Scheide, das Gemachte” eller
som fem. ”Schote, escanea, Erbse”. Det er dærfor nok sikrere at
følge den både af E. Jessen 6) og S. F eist6) fremsatte forklaring,
at ordet skøge er beslægtet med vn. skaka, oeng. sceacan osv.
*) Jfr. J. Thorkelsson, Supplement t. isl. Ordb. 3. Saml. I. 452.
a) Anderledes forholder det sig måske med det af Thorkelsson 1. c.
anførte hnokki "en lille Dreng, Pog" og jy. nokke i samme betydning (se
Feilberg).
*) Se Kalkar og Feilberg; Molbech Dansk* Dialect-Dex. og Dansk
Ordbog under sleg\ Johs. V. Jensen, Himmerlandshistorier II. 68: "Han
slegede for Katte og Kyllinger og andre Dyr".
*) Falk & Torp har da også stjærne ved formen. Den findes slet ikke
hos Schiller & Lubben. Dærimod nævner Liibben, Handwörterb. schodeke
som deminutiv af schode f. "bælg, ært".
5) Etym. Ordbog; sen. i Nord. Ts. f. Fil. (3. E. VIII. 37 og) 4. B.
I, 57 f.
*) Etym. wörterb. d. got. spr. (Halle 1909) under skohsl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
