Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Brøndum-Nielsen: Anmälan.
andhræ vj forskreffnæ wobnæ, tha kand eth aldt szammen hielpess
och fwldkommess formedelss thetthe siwendhe”, Hans Tausen, Bdt
ønckelight Klawæmooll (Viborg 1528) = Smaaskrifter ved H. F.
Rørdam s. 21. Endnu ved midten og slutningen af århundredet
er denne konjunktion imidlertid ingenlunde almindelig; den an-
vendes af Palladius (særlig i Visitatsbogen, Grundtvigs udg. s. 33.
61. 79), af forskellige brevskrivere i Breve til og fra Kristoffer
Göje og Birgitte Bølle (s. 22. 41. 370. 420; fra årene 1564—1591),
af Niels fíemmingsen (Liffsens Vey, 1570, fol. 8r) og ret alminde-
ligt af Hans Mogensen i hans oversættelse af Philippe de Com-
mines Memoirer1), og i det 17. årh. trænger den ind i bibelover-
sættelsen: 1. Sam. 6,9, hvor Chr. HI.s bibel har ”Huor icke saa
skeer / Da . . .”, indsætter Svane (1647) ”Oc hvis icke saa skeer
da . . . ”, medens han dærimod andre steder bevarer omskrivninger
som "Men (skeer det) icke” [*= el 6é jar}]; her er det Chr. VI.s
bibel, ikke forste udg. (1732), men anden (1737), der indfører ”hvis
icke”, således Johs. Åb. 2,5 og 2,16, 1. Sam. 2,16a).
S. 141: ”da igen blev Jesus i Jerusalem”] læs: igen-blev.
S. 150 /.: Naar der . . . 1396 nævnes en ”beskedelig M and
Arvid Stenson”, . . . ”en Kvinde som Katrine Peders hed”, . . .
saa vidste enhver, at baade Arvid Stenson og . . . Katrine Peders
. . . var indgaaet i den hellige Æ gtestand, thi ellers maatte de
være nævnt en velbyrdig eller en beskeden Svend eller Jomfru . . .
— M and var ikke som i Nutiden Fællesnævn for Ungkarl og
Ægtemand, Kvinde ikke for Pige og Kone.] Det vilde være af
stor betydning, navnlig for historikere, hvis dette var rigtigt, men
det lader sig uomstødeligt godtgöre, at det ikke er det. Hvad
mening vilde der også i så fald blive i det lige foran i bogen
(s. 147) anførte citat fra Dyrerimene: ”Manden Kvinden skal ej
begære”?
Hvad först ordet mand angår, kan følgende anføres. Flores
er ”jen edlæ mand” (Rom. Digtn. I. 314 v. 872 = II. 314 v. 850),
”jen mannelig man” (I. 326 v. 1223), ”jen danne mand” (I. 328 v.
1303) — alt sammen för han endnu har fundet Blanseflor i Babylon.
Ligeledes kaldes hertug Frederik ”then edelæ mand” (sst. I. 238
v. 989), længe för jomfru Florie optræder. — Christoffer Walchen-
dorff, der aldrig giftede sig, benævnes i kgl. breve: ”Ossz Ellske-
lige Erliige Oc welbiurdiig Christopher Walchendorph wor mandt
Thiener Oc Embitzmand paa wortt Sllott Bergen” (N. D. Mag. I.
9; a. 1558) eller ”Osz elskelige Erlig och Welbyrdig C. W. thill
Glorup, Wor mand, Raad och Renthemester” (sst. s. 15; a. 1577).
Ligeledes hedder det: ”wor elskelighe man oc radh, her Oleff
*) [Sen. tilf. note:] Således i det nu udgivne förste bind (Kbh. 1913)
s. 27. 61, 98 &c.
*) Sach. 11,12 lyder i nuv. bibel: ”dersom det synes godt for Eders
Øine, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være". Her er
hvis imidlertid först kommet ind så sent som 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
