Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Brøndum-Nielsen: Anmälan.
ridder x); han kunde dærfor naturligvis godt være gift (”jæk P. v.
P. ok jak Axel Jacöbsön awapn, som fornempde Her Cbristiern
Wendelboes two döttær nw til husfruer hauæ”, Dipl.. & Br. 118;
a. 1401 ; osv.), og man finder også den særlige betegnelse : gamtnél-
svend (Will. Christensen, Dansk Statsforvaltning s. 342 n. 1; Hil-
debrand 1. c. 262 f.). Når da nu svend og væbner bruges i flæng -),
er det en selvfølge, at også en svend kunde være gift og have börn,
og i Diplomatarium Svecanum (ed. B. E. Hildebrand) V. 476 står lige-
frem : ”Hawer Riddare æller Stuen barn æffter sik . , 3). Endnu
skal blot anføres, at fx en købsvend naturligvis også kunde være
gift; denne omstændighed har — ved fejllæsning — fremkaldt det
mærkelige ord ”konventkøbsvend”, Kalkar II. 590; det er Snæ-
biørn Asgeyrsen Stadfeldt, der i sin ”Chorographisk og Oecono-
misk Beskrivelse over Randers Kiøbsted i Nørre Jylland” (Kbh.
1804) s. 84 ved at læse et q som con har radbrækkeit lavsskråens
qwent kiøbswend 4).
S. 158: "Tidende du fanger og en fuld god”] lass: ”og end”*
Disse to ord hører sammen som fyldeord, jfr. det. ”K. o. M.”
s. 192 øverst anførte citat fra samme kilde: ”Du elsker en Munk
og end i Løn”; ligeledes ”thrii truff ponne guluet ok en een
vogghe” Dyrerim 549 (jfr. ”K. o. M.” s. 175).
S. 159 : Disse tre Haandskrifter . . . er vistnok de eneste
Middelalderhaandskrifter, hvori Ordet P ige findes. Al le tre Sprog-
minder er sjællandske . . . Først ind i 16. Aarh. ifindes Pige i
jydske Skrifter. (Gentages s. 246 if.)] Man skal være meget for-
sigtig med at fastslå ikke-existensen af et ord elleir en form 5).
Selv om ordet virkelig ikke fandtes i jydske håndskrifter fra 15.
årh., kunde det naturligvis meget godt have existeret i talesproget,
særlig hvis det på den tid (som nedertysk peke) lhar været et
skældsord. Ordet kan imidlertid virkelig påvises i et i Jylland
skrevet middelalderligt håndskrift, nemlig GkS 1586 4.:o (Mariager-
hdskr. fra 1488, se Brandt, Gida. Læsebog s. 228), hvor man fol.
*) Se Hildebrand 1. c. II. 208, hvor Bo Jonsson nævnes som exempel*
A t Niels Ebbesen kun var væbner er almindelig bekendt.
a) Exempel herpå anføres af Söderwall II. 566 b (1. 24 f. n.).
*) [Senere tilf. note:] Efter at dette var skrevet, har dr. phil. William
Christensen i (Dansk) Hist. Tidsskr. 8. R. IV: 88 ff. skrevet en afhandling
"Om nogle af det 15. Århundredes Betegnelser for Adelsstandlen”, hvori der
ligeledes føres bevis for, at den, der kaldtes "svend", m eget godt kunde
være gift (se navnl. s. 49).
4) Se C. Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer I. 560 £f. (skråen er
fra 1417).
‘) Afgjort urigtigt er det således, når forf. i sidste hefte af Nord. Ts.
f. Fil. (4. R. I. 189) siger, at ”marga == mange er en i damsk Litteratur
ukendt Form". Den er som bekendt ret almindelig i håndskrifter af Skånske
Lov (se Lund og Schlyter) og findes også i Stockh.-hs. K 48 a.f Harpestræng
(Mar. Kristensens udg. s. II16 &c.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
