Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Brøndum-Nielsen: Anmälan.
følgende. I moderne engelsk *) findes subsfc. huckster "a peddler,
hawker, retailer of small articles”; ordet kendes imidlertid ikke i
oldengelsk, men er if. Skeat, Etym. Diet., lånt c. 1200 rimeligvis
fra Nederlandene, og Verdam, Middelnederlandsch Woordenboek,
har da også hoecster (hokester), forklaret som ”kleinhandelaarster,
koopvrouw, slijtster”. Ordet er altså opr. femininumsord, hvad da
også endelsen viser 2), og står i forbindelse med mndl. vb. hucken
(nnvær. hukken), sideform med kort rodvokal til huiken — mnt. huken
”mit gebogenen Knieen sich niederlassen” (jfr. vn. huka 3), dansk
[sidde på] hug 4), osv.), hvoraf mnt. hoker (nynt. hoher), der igen
er dansk høker. Det af Palladins anvendte hugster må vel være
kommet til os fra Holland; men ordets brug hos Palladius synes
at vise, at det også i dansk er blevet opfattet som maskulinum;
jfr. den af Kalkar under hoger anførte form hugitse s), der i Kbh.
Dipl. II. 445, ai. 33 bruges i flæng med huggerske. Da høkeri
dreves både af mænd og kvinder (jfr. forordningernes udtryk ”ho-
ger og hogerske”), måtte et ord som hugster, der ikke efter sin form
føltes som særligt femininumsord, meget let kunne overføres til
maskulinum.
Den del af Palladius-udgaven, der går tilbage til trykte bøger,
er der så at sige ingen ting at indvende imod. Hvad den efter
håndskrifter udgivne del af bindet angår, yilde det unægtelig have
været af betydning, om variantapparatet havde været fyldigere end
planlagt. Men man maa vel böje sig for udgiverens afgörelse, der
er bestemt af hensyn til håndskrifternes særlige beskaffenhed (se
s. 368 ff.).
Endnu skal blot et enkelt spörgsmål behandles, nemlig hånd-
skriftsbeskrivelsen. Men jeg skal — foruden en enkelt bemærk-
ning om hovedhåndskriftet — indskrænke mig til nogen korrek-
tiver til beskrivelsen af hdskr. B (E . Don. Var. 15, 4:o). Angivelsen
af, at dette hdskr. indeholder 98 blade, er ikke rigtig; det slutter
ganske vist med et blad, der er mærket med tallet 97, og förste
blad er oprindelig uden mærke, men udgiveren har overset, at de
forste to læg har paginering og ikke foliering; bladenes antal er
*) Såvel som* i engelske dialekter (se J. Wright, The Engl, Dial. Diet.).
*) I oldengelsk tabes tidlig den feminine betydning ved denne afled-
ningsendelse, jfr. Kluge, Nominale stammbildungslehre der altgerm. dialecte
(Halle 1886) § 50. Engelsk har da nu den nydannede fem.-form huckstress.
3) I æ. svensk har huka endogså betydningen ”mångla, idka mångleri
el. hökeri” (Söderwall).
4) I nuvær. talesprog har ordet vistnok almindeligst kort vokal (–f-
klusil), men ved siden heraf kan også høres en udtale med lang vokal
(4 -spirant, der kan bortfalde), jfr. Molbechs ordbog, hvor kun den sidste
uataleform anføres, og Grundtvigs oversættelse af Saxo (1818) I. 117: ’’Heil
Kammerader! kom, hjelper mig nu! | Bjørnen i Bævegrav sidder paa Hug”;
ligeså I. 127, hvor Hug rimer på endnu.
*) Söderwall har: ”hukiza?”. — Det danske ordforklares af Kolderup-
Bosenvinge, Samling af gl. da. Love V. 606, som ”formodentlig det tyske
Hufeisen, Hestebeslag, Hestesko” (!).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
