Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordal: Anmälan.
. ...... lir! V .
113
Resenianus’ læsemaade ”fç r hanntil at mêla eptir vígit Guämund
Ara son” er at foretrække for tekstens ”ferr............... Gudmundr”.
Miaaske behöver man kun at læse ”Gudmund” og sætte ferr —fprr
(jfr. skrivemaaden ”færr” I s. 15110) — fær. S. 2753-4 maa ”ser
vna mædr”, som er meningslöst, ændres til ”ser vm modur” (jfr.
s. 3312 og varianterne) *). S. 4142 er sætningen ”hafdi ifir ser bad-
kapv ok linklædvm” öjensynlig forvansket. Man maa enten optage
”var hann i badkapv” . . ., som et par haandskrifter har, eller
forandre ”linklædvm til ”linklædi”. S. 4915 ”merkiligr minniligr”
skulde enten det ene ord være blevet udskudt eller et ”ok” ind-
skudt imellem dem. Blotte trykfejl er vel I s. 318® ”oc Miklagarþi”
for ”or M.”, s. 5232 ”runnut” for ”runnu” og II s. 26917 ”[mjfog”
for ”miog” (-» mjçk).
At udarbejde et register over de ca. 5000 egennavne, som
forekommer i Sturlunga saga, er ikke nogen let sag. Der fordres
ikke alene taalmodighed og nøjagtighed, men ogsaa et dybtgaaende
kendskab til sagaens personer og begivenheder og islandske loka-
liteter. Men ogsaa her har udgiveren gjort ©t udmærket arbejde.
Jeg har kun bemærket folgende smaa fejl. Den Bpdvarr, som
omtales I s. 48722, er ikke Bpdvarr at Stad, siom angivet i reg.,
men Bpdvarr i Bæ (jfr. den danske oversættelse af sagaen I s. 435).
Halldórr Sturluson omtales ikke I s. 37, som reg. har, men I s.
97. Splvi Illugason (I s. 518) skal være SqIví Hrólfsson (Illugi
er Splvis broder. Jfr. B. Ó. Briem i Safn til sögu islands III s.
512 og Oxford-udg.s register). Ved Þorleifr skeifa mangler I s.
38616, hvor han omtales i verset. Þorsteinn langabein I s. 4851S
kaldes i reg. langbeinn. Endelig er den Djúpadalsá, som omtales
II s. 27113, ikke Djúpadalsá i Skagafirdi, men, som sammenhængen
yiser, Djupadalså 1 Eyjafirdi, der omtales som modested allerede i
Viga-Glums saga.
Sammenlignet med slægtsagaerne om de ældre tider, hvis
forfattere havde de omhandlede personer og begivenheder paa en
afstand, som gjorde det let at forbigaa det uvæsentlige og under-
strege det væsentlige, viser Sturlunga saga en paafaldende mangel
paa kunstnerisk beherskelse og begrænsning af stoffet, en forvir-
rende mængde af ofte ubetydelige detailler, som gör den til en
ret anstrængende lekture, og mærkelige huller i de optrædende
personers karakteristik. Alligevel vil den altid ved sin forbausende
rigdom, sin paalidelighed og velunderrettethed komme til at staa
som et historisk og menneskeligt dokumént af rang. Og den som
engang har faaet blikket opladt for dens gode egenskaber, vil
efterhaanden lære at se dens mangler alene som vrangsiden af
disse, begge dele nöje sammenhængende med dens samtidighed.
Det store og udmærkede arbejde, dr. Kålund har viet den —
vi har foruden denne monsterværdige udgave håns afhandling i
*) Muligvis kan man dog her opfatte ”mædr” som acc. sing., men
isaafald burde denne sene og sjældne form være bleven omtalt i fortalen (s.XIII).
AKKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXXI, HT FÖLJD XXVII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
