Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Lis .iacobsøn: Ordenes Død m. m.
lidet betydende I ingen Tid bar vel den internationale
”lærde Republik” spillet den Rolle som i 17. og 18. Aarh , men
skønt der i disse Aårhundreder optoges fremmede Lærdord i
Mængde i de forskellige Sprog, var det dog kun faa Hjemme-
ord, der fortrængtes. Naar er i Dansk den store Mængde
nordiske Ord som var levende i Sproget i 10.—12. Aarh.
bukket under? og for hvilke Ord er de bukket under? Ikke
for internationale Laaneord, der indførtes af Lærde, men for
plattyske Laaneord, der indførtes af Landsknægte og Haand-
værkssvende og omvandrende Kræmmere. Og vil man sige,
at de Ord, som tabtes, især var Fagudtryk, saa er det kun
rigtigt, hvis man ved Fagudtryk forstaar en meget større
Del af Ordforraadet, end Noreens Exempler lader ane (jfr.
ndf. S. 2(19 flg.).
Efter at have omtalt Ord, der er bukket under for
Fremmedord, skriver Noreen: ”en faktor, som i kampen tor
tillvaron spelar en nästan lika viktig roll som den råa styr-
kan [d. o. de ”utländska legotrupper”], er — skönheten.
”Ett fult ord” maa derfor bukke under i Kampen. Yed fule
Ord forstaar Noreen dels saadanne, ”som väcka obehagliga
idéassociationer’’, d. e. Ord, som er blevet pejoriserede ved
at være brugt som Skældsord eller .som Udtryk for Menne-
skets Fordøjelses- og Forplantningsproces, dels Ord, der
tilhører plump Tale. — Det er ubestrideligt, at saa langt
tilbage man kan følge Sprogenes Historie har Menneskene
forbrugt et ikke ringe Antal Ord til Betegnelse af Ting,
som det ikke sømmede sig at nævne, og som man derfor
maatte opfinde stadig nye Skjule-nævn for; det er ogsaa
*) Naar Noreon som Exempel nævner, at datum liar fortrængt det nor-
diske dagtal. er det vist at stille Sagen paa Hovedet. Datum var jo en
siden Middelalderen brugt Betegnelse i svenske saavel som i latinske Breve.
Det er almindeligt som Subst, i moderne Betydning fra Begyndelsen af 16,
Aarh. og har været gængs siden da (Sv. Akad. Ordb. D 395—d02), mens
dagtal er et i 17. Aarh. kunstigt dannet Ord, som trods lærde Sprogrenseres
Beskyttelse ikke evnede at sejre over det Aarhundred-gamle latinske Laane-
ord (Sv. Akad. Ordb. D 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
