Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
at Ordet er tabt i sin oprindelige Betydning, og derfor be-
vares Bæst endnu i Rigssproget som Skældsord, skønt det i
Betydningen Hest og Hornkvæg næsten helt er fortrængt.
Metaforerne er ikke mere levende. Derfor vil ogsaa ”Den
lille Gaasepige” bevare sin Poesi ganske uden Hensyn til
det upoetiske udtryk: ”Din Gaas". — Noreens sidste Exem-
pel er Ordet Mässesärk. Det skal være fortrængt af AJiiss-
skjorta, fordi Tanken ved Talen om Mässesärk, lien-
ledtes paa et kvindeligt Klædningsstykke, som det ikke var
sømmeligt at omtale. Den naturlige Forklaring er den,
at efter at Særk fra at være Fællesnævn for Mandens og
Kvindens Underbeklædning, er blevet Særnævn for Kvindens,
har Skjorten ogsaa i Messeklædningen fortrængt Særken. I
Dansk bruges dog stadig Messesærk v. S. a. Messeskjorte og
Messekjortel, skont Særken længst har hørt til de Klæd-
ningsstykker, der ikke omtaltes i høvisk Tale, ja i Rigs-
maalet saa godt som helt er fortrængt af det senere Laaneord
Ckemise] men Ordet ”Messesærk’’ virker alligevel ikke anstøde-
ligt, fordi Tanken uviikaarligt føres — ikke til Sovekammeret,
men til Kirken, I det hele begaar Noreen den Fejl, at
han tager Ord og Orddele ud af deres Sammenhæng, knytter
dem til Ord, som de ligner i Lyd 1), eller som de hænger
sammen rned i Oprindelse; og saa viser han, hvorledes disse
Ord, (der kun er kommet i Forbindelse med hinanden i Fi-
lologens Seddelkasser) indvirker det ene paa det andet;
men de Mennesker, der bruger Ordene i levende Tale, hvor
Sprogets Love skabes, tænker ikke paa, véd inaaske næppe,
at Ordene har nogen som helst ydre eller indre Samhørighed.
Derfor er det ogsaa urigtigt, naar Koreen forklarer Tabet
af Ordet Blåmand ved, at blå fra den almindeligere Betyd-
ning "mørk” har faaet en specieliere, der ikke passer paa
J) En medvirkende Aarsag til, at Adj. skam \æ. sv. slcamber) maatte
vige for kort, skulde være, at skam ”lät illa”, — naar man f. Ex. sagde äpte
skaman tim a, skulde Tanken henledes paa ”Skændsel”?!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
