- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
255

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lis Jacobsen: Ordenes Død ra. m. 255
Bevis paa Ords Død grundet paa Isolering, nævner f. Ex.
tössvar (fortrængt af två gånger), härdska (fortrængt af hård-
het), ylfva (fortrængt af varginna), er Diagnosen neppe
rigtig. Grunden til, at disse Ord er tabt, er den, at de er
fortrængt af nydannede Analogier, — var disse Analogidan-
neiser ikke blevet til, havde Ordene som Titusinder af andre
Ord kunnet leve ganske uden Associationer; og omvendt,
selv om Ordene havde haft tydelig Samhørighed med andre
Ord, havde de dog maattet bukke under for de altbesejrende
Analogidannelser. Naar man sagde: fem Gange saa meget,
sex Gange saa meget, syv Gange saa meget o. s. fr., maatte
man nødvendigvis ogsaa sige to Gange saa meget, tre Gange saa
meget, fire Gange saa meget; saaledes dannedes som Konkur-
renter til de gamle Taladverbier tvisvar og prisvar Udtrykkene
to Gange og tre Gange, og det gik da her som altid: de lige-
dannede Former sejrede over dem, som ved Sprogets Ud-
vikling var blevet ”uregelmæssige” (jfr. ndf. S. 272 flg.), men
hvor lidet det skader, at Forbindelsen med Moderordet er
udvisket, kan ses af, at de danske Tital-Navne: tyve,
tredive, fyjrre, halvtreds osv., som for Ikke-Filologen staar
ganske isolerede, ikke viser mindste Tegn paa at vige i
Dagligsproget for de gennemsigtige treti, firti, femti osv.,
som anveindes paa Postanvisninger, Checks o. lign. Paa
samme Maade: naar härdska blev fortrængt af hårdhet, var
det, fordi den fra tysk laante Endelse -het (dansk -hed) og
de tysk-puavirkede Endelser -else, -skab o. fl. efterliaanden
fortrængte de gamle nordiske Endelser: sagde man Blødhed,
Godhed, Mildhed, var det eneste rimelige ogsaa at sige Haard-
hed; men i og for sig var Forbindelsen mellem Blygd og
bly, Fromme og from, Milde og mild osv. jo ikke mindre tydelig
end mellem de samme Adjektiver og Blyhed, Fromhed, Mild-
hed, alligevel besejrede disse Substantiver hine. Naar varg-
inna har ibrtrængt ylfva, ligger det, som Noreen siger?i, at
varg er blevet almindeligere i Svensk end ulf; Forholdet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free