Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 257
være den letteste Sag at erstatte med enstydige Ord,
men som bestaar urokket. Man brugte i 18. Aarh. som
i 20. Aarh. i Danmark Ordet Bank om et Pengeinsti-
tut, og man sagde dengang som nu: Du skal faa Bank.
Havde Lydsammenfaldet virket svækkende paa Ordets Brug,
hvorfor er da det sidste ikke fortrængt af Hug> Prygl, Smör,
Tærsk osv.? Man sagde: ”Vi kjørte opad B akken— og man
sagde "hurt bar Thetøjet paa B a k k e n hvis Lydsammenfaldet
havde virket svækkende,hvorfor var da ikke dette Ordfortrængt
af Bræt, hint af Skraaning, Høj? Eller hvorledes kan i mo-
derne Svensk usvækket bestaa agn ”blomfjäll’- og agn “fiske-
bete”, akt ”handling” og akt ”uppmärksamhet”, and (c gnd)
og and ”bärgningstid” (< gnn), angel ”metkrok” og ange!
”vinkel”, ankare ”15 kannor” og ankare vnord. akkeri),
ask ”fraximus” og ask ”liten låda”, axel ”hjulaxel” og
axel ”skuldra”, bal ”varupacke” og bal ”dansfest”, balja
”slida, skida” og balja ”kärl, kar” osv. osv? Hvorfor er
hanka ikk<e bukket under for de synonyme Udtryk ”vara
klen, krasislig, hangsjuk”, da det dog er enslydende med
hanka ”uppvinda”, eller hvorfor er harka ikke fortrængt af
luckra, skiønt det er enslydende med det fule harka ”klara
strupen”? Hvorledes skal det forklares, at det fornsvenske
giælda ”hava värde, gå ut på, angå” og fsv. gælda ”kastrera,
snöpa” begge har kunnet bevares, skønt de er faldet sammen
i Lyd og desuden er Homonymer med det poetiske galla
(< fsv. gælla), ”ljuda starkt, skalla”? Burde man ikke
grunde lidt derpaa, og saa maaske grunde en ny Teori om
Ordenes Død? Og dog, det er unøvendigt at tænke saa
meget derover. Aarsagen er, at den, der gaar ind i en
Frøhandel for at købe Blomsterfrø, overvejer, hvor meget
det er rimeligt at købe, hvor dyrt det vel kan være osv.,
men han tænker lige saa lidt paa Frøerne ude i Skov-
dammen som paa Løverne i Sahara. Homonymer, der ingen
Betydningslighed har med hinanden, kan ikke paavirke hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
