- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
258

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
anden. Naar vi taler om ”Byen med de mange Taarne”
tænker maaske mange Københavnere paa afdøde Brygger Carl
Jacobsen, men næppe nogen paa Rosenbuskens Torne, og
fortælles det om en ung undselig Pige, at hun, da hendes
Tilbeder kastede sit Blik paa hende, saa bly og rødmen-
de til Jorden, er Tanken langt borte fra Blystænger og
Blikæsker1). Taler man om en, der gør vel mange Buk,
tænker man ikke paa en Buk, der græsser paa Marken
og skal man ud at køre, tænker Barnet, der beder: maa
jeg sidde paa Bukken, ikke et Øjeblik paa ”Skraben og
Bukken”. Dette, at det til enhver Tid i ethvert Sprog er
Sammenhængen, der bestemmer Betydningen, og alene denne
af Sammenhængen begrænsede, ”okkasionelle”, Betydning, der
kommer indenfor den Talendes og den Hørendes, den Skri-
vendes og den Læsendes Tanker — forudsat at han ikke er
Filolog — dette er en Regel, der, om ellers noget i
Sprogets Liv, har Krav paa at kaldes en Lov. Gjaldt
denne Lov ikke, vilde al Tale være umulig, thi det er
ikke 5 eller 10 eller 15 Procent af Sprogets Ord, der er
Homonymer, — det er langt den største Del af Ordforraa-
det. Siger jeg: ”Bliver han her?” og siger jeg: ”Han bliver
saa bedrøvet”, saa er bliver i Virkeligheden to forskellige
Ord. At de oprindelig var ét Ord har for Sprogfølelsen
ikke mere at betyde, end at Bukken paa Marken og Bukken
paa Vognen oprindeligt var samme Ord. Siger én forundret: ”Er
det hendes Mand?1

*


, har ”Mand” alene Betydningen Ægtemand,
og siger man om en Dødssejler: ”der var ikke én Mand om
Bord”, er Betydningen Ægtemand ikke indenfor ens Tanke. I
Sætningen ”Skal Du nu igen have ny Pige” tænkes alene paa
Pige =
-• Tjenestepige, og i Sætningen ”hun har en sød lille
Pige” er Pige = Datter, og man tænker ligesaa lidt paa en
*) At ©n Brander virker morsomt, skyldes netop O v e r r a s k o ls e n ved
Lydsaimnenfaldet mellem betydningsfjærne Ord. Saaledes den gamle (xaade :
’’Naar er en ung Pige tungest? — Naar hun er b ly ”.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free