Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 261
Efter at have omtalt de ”viktiga dödsorsaker”, kom-
mer Noreen til de ”mindra viktiga”. Af disse nævnes først:
ét Ords Fortrængen af et andet, der er lettere at udtale.
Forklaringen er mulig, men ingenlunde sikker. At Bicycle
bliver Cycle, at Omnibussen bliver Bussen, at man paa Fransk
af automobile har dannet auto og paa Dansk har dannet det
ypperlige Bil (hvortil Afledningerne: bile, Bilist o. fl.), dette
Forhold er nærmere beslægtet med egentlige Lydudviklinger
{spitalsk < iiospitalsk, Da’ af god Dag osv.) end med For-
doute pas à cause de l’existence des autres . . . L’homophonie ne peut, me
semble-t-il, faire renoncer à un mot que quand elle frappe deux mots quel,
que peu voisins de sens et peut amener de l’équivoque; ainsi il est possible
que l’ancien français ver de verrwm ait cessé d’exister (à côté de verrat-,
porc, sanglier) à cause de la confusion quelquefois possible avec ver de ver-
mem”. Til Bekræftelse paa denne Fremstilling citerer Paris en Udtalelse af
Darmesteter om. at kun den occasionelle Betydning — ved flertydige Ord —
er den talende bevidst. I denne Udtalelse finder jeg, som forresten i Paris’
hele Genmæle, en saa fuldstændig Bekræftelse paa det Resultat jeg er naaet
til gennem Undersøgelser af det danske Sprogs Historie, at jeg ikke kan
lade være at anføre den: ”Les mots de la langue, quand nous en avons be-
soin, viennent à notre souvenir dans l’acception spéciale où nous voulons
les employer et sans que nous ayons à nous embarasser de la multiplicité
des sens que chacun d’eux peut comporter . . . L’idée spéciale évoque le
mot dans sa fonction spéciale, parce que c’est de l’idée, non du mot, que
part l’esprit quand il exprime sa pensée, et celui-ci ne s’embarrasse pas plus
des autres significations du terme qu’il emploie qu’il ne s’embarasse des
autres termes de la langue”. — Man vil maaske spørge, hvorledes jeg kan
finde Darmesteters Teori om Lydsammenfaldets Indflydelse paa Ordenes Død
urigtig, mens jeg hævdede Muligheden af hans Teori om, at en Svækkelse
af Lydmassen kan medvirke til et Ords Død, og man vil maaske finde det
rigtigere konseqvent — som Gaston Paris — at forkaste begge Teorier. Men
det forekommer mig, at mit Standpunkt er i fuld Overensstemmelse med
min hele foranstaaende Fremstilling, og iøvrigt ogsaa med de a l m i n d e l i g e
Betragtninger baade hos Darmesteter og Paris. Naar jeg med Darmesteter
anser det for sandsynligt, at en medvirkende Aarsag til, at lat. essere har
fortrængt esse, er, at det sidstes Lydmasse i Fransk maatte blive stærkt
indskrænket, saa er her jo den nødvendige Betingelse for Ordenes indbyrdes
Paavirkning tilstede, nemlig at de er synonyme, d. v. s. at de findes eller kan
findes samtidig i Bevidstheden. Det er denne Grundbetingelse, der mangler
ved Forholdet mellem Homonymer. Og Beviset herfor er de talløse Homo-
nymer, der existerer i alle Sprog, og som har været brugt usvækkede gen-
nem Aarlmndreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
