Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
det middelnedertyske bliven ind i Dansk. Allerede i Rim-
krøniken har det i Præt. ganske fortrsengt det gamle danske
ward. I 16. Aarh. er ogsaa Præsensformerne stærkt i Færd
med at fortrænges, saa det er sandsynligt, at blive alt den-
gang har været eneraadende i Talesproget. Men trods dette
bevares vorde endnu i poetiske og religiøse Skrifter; i den
nyeste autoriserede Bibeloversættelse (fra 20. Aarh.) hedder
det: ”Og Gud sagde: der vorde Lys; og der blev Lys”. At
dette vorde imidlertid er et rent Skriftord, viser Udtalen
varde, med ”haardt” d; var Ordet vedblevet at existere i
Talesproget, havde det nu heddet våre (sml. f. Ex. Piur.
hardæ > haarde, udtalt håre), som det ogsaa hedder i de
Mundarter, hvor Købstadssprogets blive ikke har formaaet
helt at fortrænge det nordiske Verbum. Baade i Nørre-
og Sønderjylland er wor’ almindeligt: ”Det bliver nok godt
Vejr1 hedder i Vendsyssel de wo nåh gåt wer, ”det bliver
varmt” hedder i Angel de vær varmt, ”han blev bange”
hedder han vu re osv. (Feilberg III, 1086, sml. I, 89).
Den anden Gruppe af Sejrsord er Nydannelserne. De
fleste af disse er Analogidannelser og saaledes prædestinerede
til Sejr, thi ved Orddannelsen som ved Ordbøjningen maa
Særformerne vige for de regelmæssige Former d. e. de al-
mindeligste Former. Derfor er Ord som tøsser og trøsver,
deden, heden og hveden bukket under, derfor Sand, Sanden,
Tørre, Taal, Utaal, Gærd, Tru, o. m. lign. og erstattet af
de med Samtidens Sprogbrug mere stemmende to og tre
Gange, derfra, herfra og hvorfra, Sandhed og Tørhed, Ger-
ning, Trusel, ligesom de tyske Laaneord Sone, Endrægt, Figt
maatte vige for Forsoning, Endrægtighed, Fægtning (jfr.
foran S. 255). Naar en Orddannelsesmaade ikke mere er
produktiv, vil den langsomt, ganske langsomt og umær-
keligt glide ud af Sproget og erstattes af ældre eller yngre
levende Orddannelser, der ligesaa umærkeligt er skabt af
Sprogets Brugere. Anderledes med Ord, der fortrænges,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
