Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
II.
Mens jeg har ment det nødvendigt udførligt at imødegaa
Hr. Brøndum-Nielsens knappe og afvisende Indvendinger mod de
vigtige Principspørgsmaal, paa hvilke min Afhandling er bygget,,
og i hvilken den resulterer, skal jeg kun knytte nogle faa og korte
Bemærkninger til Anmelderens vidtløftige Imødegaaelse af oftest
ganske uvæsentlige Enkeltheder i ”Kv. o. M.”
Jeg havde i den indledende Oversigt (Kv. o. M. S. 10) nævnt
som Exempel paa, at fremmede Ord indføres, til Trods for at
Sproget har Udtryk nok for de Begreber, Fremmedordene beteg-
ner, at man i Dansk, som fra gammel Tid havde de nordiske Ord:
K val, Sorg, Barm, Vaande og det latinske Pine ”dog fra Neder-
tysk indførte Drøvelse, Lidelse, Jammer, Smerte, Ve, Plage og saa
endda senere det højtyske K u m m e r Dette giver Hr. Br.-N. Lej-
lighed til en hel Sides Lexikografi (Arkiv S. 98—99), i hvilken
han søger at vise, at Kummer er et ældre Laaneord end Smerte.
Dette er muligvis rigtigt, men er jo aldeles ligegyldigt for Ex-
emplets Bevis-Værdi.
I Indledningsoversigten havde jeg blandt forskellige Exemp-
ler paa at Ord kan bevares som Led i Sammensætninger, længe
efter at de er tabt som selvstændige Ord, nævnt bünaâr i Klæde-
bon og fg t i Fadebur. Om det sidste havde jeg skrevet (Kv. o.
M. S. 17): ”Ordets egentlige Betydning er: Gemmested for ens
Klæder. I ældre Dansk var Betydningen udvidet til: Gemmested
for ens Skatte, Skatkammer. Vedel bruger endda i sin Saxo-
oversættelse Fadebur og Klenodie i samme Betydning. Senere fik
Ordet under Paavirkning af F ad Betydningen: Forraadskammer,
men i Svensk tindes det endnu i Betydningen: Garderobe.” Hertil
indvender Hr. Br.-N. (Arkiv S. 99): ”Denne brug af ordet fadebur
er ikke egen for Vedel — selv oin K alkar kun har d ette ene
cita t”. Et Findested fra GI. kgl. Saml. 1614. 4:o anføres. Jeg har
selvfølgelig ikke villet sige, at det kun var Vedel, der brugte ”Fade-
bur” i Betydningen Klenodie. Havde jeg ment dette, vilde jeg
aldeles ikke have omtalt denne Betydning af Ordet. Saavel om
Ordformer som om Ordbetydninger gælder det nemlig efter min
Opfattelse, at ét Sted er intet Sted: Man skal ikke konstruere
Sproghistorie paa Trykfejl. Men Indvendningen har en Tilføjelse,
der ikke blot er overflødig, men ganske ubeføjet, og som jeg gerne
vil benytte Lejligheden til kraftigt at imødegaa. Hr. Br.-N. har
villet dadle mig, fordi jeg har taget mit Citat fra Kalkars Ordbog.
Skulde man da ikke være i sin Ret til at benytte Exempler fra
en Ordbogssamling til en saadan Oversigt? Naar Exemplet er
oplysende, er det da ikke ligegyldigt, om det er hentet fra en Ord-
bog eller fra en Seddelkasse? Det er en daarlig Økonomi, naar
Ordbogen giver til fredsstillende Exempelstof, da møjsommeligt selv
at ville finde andre Exempler i Textkilderne. Ja, det kan endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
