Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 279
den anden Afh. henføres det efter Feist til Verbets oprindelige Be-
tydning ”føjte, strejfe om”. Ingen af disse Etymologier skyldes
imidlertid nyere Undersøgelser. Feists Forklaring stammer fra en
1878 i Germania (Bind XXIII, 4) i forsigtige Udtryk fremsat For-
modning om Samhørighed mellem mnt. schôke og oldsax. skakan
”flygte”, hvorefter den oprindelige Betydning af Skøge skulde være
”die Herumstreicherin” ; Jessens Kilde er af endnu ældre Dato,
idet hans Forklaring er oversat —hvad han dog ikke har fundet An-
ledning til at bemærke — efter Bremisch-niedersächsisches Wör-
terbuch 1770 (IV, 669). Ogsaa her fremsættes Etymologien dog
kun som Formodning« Den maa ogsaa betegnes som meget
usikker. Hvis schôke oprindelig betød ”Landstrygerske”, maatte
Ordet, hvad der ikke synes at være Tilfældet, have existeret i
Oldsaxisk, da Verbet schaken i Middelnedertysk ikke betyder
”flygte”; hertil kommer, at saa vel i Henseende til Betydning som
til Orddannelse vilde et oldsax. skoka ”Omstrejferske, Skøge” til
Verbet slcakan ”gaa bort” savne Paralleller fra betydningsbeslæg-
tede Verber indenfor de øvrige germanske Olddialekter. Der fin-
des derfor kun ringe Støtte for den gamle Bremiske Ordbogs Ety-
mologiseren. — Mod den af Falk og Torp fremsatte Forklaring er
der derimod intet at indvende. F. og T. udleder schôke af et
ældre schôdeke, Diminutiv til schôde ”Bælg”. Hr. Br.-N. gentager
Dr. E. Jessens Paastand, at et schôdeke ikke existerer. Begrun-
delse: Ordet findes ikke i Schiller og Lübbens store Ordbog. Men
Ordet findes jo — som Br.-N. selv nævner — i Lübbens Hand-
wörterbuch, der, hvad han ikke synes at vide, er langt fuldstæn-
digere i Henseende til Ordforraadet end den ældre større Ordbog,
idet den er suppleret med August Lübbens nyere Materialsamling
og med Udgiverens, Christoph Walthers, egne lexikalske Samlinger.
Saa schôdeke er tilstrækkelig afhjemlet; og Lydudviklingen schôdeke
> schôke har jo ligesom Betydningsudviklingen ”Bælg, Skede” >
vagina > meretrix mangfoldige Paralleller. Endelig bør det næv-
nes, at det med schôde nærbeslægtede schute findes i nedertyske
Dialekter i Betydningen ”Skøge” (Brem. Wörterbuch IV, 722). —
Om Forholdet mellem Neutrumsordet og Femin.-ordet kan jeg
nøjes med at henvise til Fremstillingen hos Falk og Torp ; det turde
være overflødigt af Hr. Br.-N. her at komme med Detailindven-
dinger. — Naar Hr. Br.-N. overhovedet foretrækker Jessens og
Feists Forklaring for Falk og Torps, skyldes det vistnok, at
han har anset Jessens og Feists Aarhundred-gamle Etymologi
for nyere end Falk og Torps. Thi han viser en udpræget For-
kærlighed for den nyeste Tidsskriftartikel. Kun saaledes kan
følgende Indvending forstaas, Arkiv S. 99: ”Kv. o. M. S. 31 :
pægn bruges om den ældre gifte Mand.] Men s. 25 gengives
pægn (på Glavendrup-Stenen) ved ”Vogter” — i overensstemmelse
med Wimmer. Hvorfor man ikke skulde kunne sige Viets
pæ gn ”Viets, Helligdommens Mand, Vogter”, fordi pægn bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
