Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
om den ældre gifte Mand i Modsætning til drængr ”den unge
Kriger”, er vanskeligt at indse. Men — Dr. Marius Kristensen
har i det før nævnte Hæfte af NTfF, der vistnok udkom efter at min
Afh. var trykt, givet en ny Forklaring paa Glavendrup-Indskriften :
”Ragnhild satte denne Sten efter Alle Sål ve, Viernes Gode, den hæ-
derværdige Mand”. Hr. Br.-N. finder denne Tolkning ”afgjort mere
tilfredsstillende, netop p. g. a. ordet pægn”. Just paa dette Punkt
volder Wimmers Tolkning dog ingen Vanskelighed. Ordet pægn
kan naturligvis fortræffeligt betegne Helligdommens Mand samtidig
med, at det er Nævn for den gifte Mand — ganske ligesom man
senere bruger Mand otn Kvindens Mand og samtidig om Kongens
Mand.
Ogsaa hertil knytter Hr. Br.-N. nogle Indvendinger (Arkiv
S. 102—4), idet han imod min Fremstilling af Mand og Kvinde
som Nævn for Gifte i Modsætning til Svend og M ø — hævder, at
M and og Kvinde ogsaa kan bruges om Mennesker, der ikke er
gifte, ligesom omvendt Svend kan bruges om en gift Person. Ja, dette
er utvivlsomt. Forholdet i den senere Middelalder var nemlig,
som det med mange Exempler vises bl. a. i min Afhandling, at
M and og Kvinde for det første ligesom i Nutiden brugtes som
almene Kønsnævn for Han- og Hunmennesket ganske uafhængigt
af dettes ægteskabelige Stilling, for det andet — i Modsætning
til i Nutiden — brugtes som Særnævn for gifte Mænd og Kvinder.
I denne Betydning blev M and Modsætning til Svend, Kvinde til
M ø (iJomfru og senere Pige). Den almene Betydning af M and og
K vinde har jeg behandlet i Afsnit I, S. 141—150, Særbetydnin-
gerne af Ordparrene M and og Svend, Kvinde og Mø i Afsnit II,
S. 150—
57. At jeg i dette sidste Afsnit, hvor jeg gennem Citater
fra dansk Middelalderlitteratur viser, hvorledes Mand er Særnævn
for den gifte Mand, Svend for den ugifte, Kvinde for den gifte
Kvinde, Mø og Jomfru for den ugifte, ikke udtrykkelig har be-
mærket, at Ordet Mand ogsaa kan bruges om Svenden, og Ordet
Kvinde ogsaa om Møen, nemlig naar Ordene staar som Fællesnævn for
henholdsvis Han- og Hunmennesket, skyldes, at jeg gik ud fra, at
man, naar man læste andet Afsnit, ikke ganske havde glemt første.
Dog indrømmer jeg, at jeg i Omtalen af Kvinde og Mand og Svend
i Titler har udtalt mig noget for rigoristisk. Dobbeltbrugen svarer
jo iøvrigt ganske til Brugen af Kone i Lovsproget. Det brugtes
1) i Forbindelsen Karle og Koner om Mænd og Kvinder i Al-
mindelighed 2) i Forbindelsen Koner og Møer om gifte Kvinder
i Modsætning til ugifte (Kv. o. M. S. 77 flg.). Hr. Br.-N’s med
mange Exempler illustrerede Paavisning af, at M and og Kvinde
ogsaa kunde bruges om ugifte, synes derfor noget overflødig.
At omvendt en Skomagersvend eller en Riddersvend godt
kunde være gift, at Svend saaledes ogsaa brugtes om en gift
Mand, og at det derfor skulde være urigtigt at sige, at Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
