Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen : Ordenes Død m. m. 281
er Særnævn for den ugifte — ja denne Indvending behøver næppe
nogen Imødegaaelse.
Arkiv S. 106 skriver Hr. Br.-N. imod min i Kv. o. M. 230
fremsatte Teori om, at de oprindelige KøDsbetegnelser er Kvinde-
nævn, mens de oprindelige Mandsnævn er Samfundsbetegnelser:
”Er wærr ikke netop (Kv. o. M. s. 25 f.) blevet skildret som
könsnævn?” Indvendingen er karakteristisk for den hele Anmel-
delse. Jeg har paa mange Enkeltundersøgelser bygget en Teori
op, og Hr. Br.-N. prøver nu at vælte den med en henkastet
Bemærkning om, at jeg selv har nævnt Exempel paa en Beteg-
nelse for Manden, der var Kønsnævn. Det forekommer mig ikke
ubilligt at fordre af en Anmelder, at han, naar han angriber et
centralt Punkt i den Bog, han anmelder, da i nogen Maade
har underbygget sine Modargumenter. Hr. Br.-N. liar intet mindre.
Det maa være mig tilladt, at anføre det Sted, der sigtes til, i sin
Helhed. Det lyder :
”Det Resultat, vi her er naaet til, er grundet paa Ordenes
Brug i den Tid L itteratu ren , hvori vi træffer dem, b lev til.
Vi har jo imidlertid desuden prøvet at følge Ordene tilbage til
deres Oprindelse, og vi har derved faaet et Indblik i Sprog- og
Samfundsforhold i den Tid, selve Ordene blev til. Vi saa, at
der i hin fjærne Fortid ikke fandtes Kønsnævn baade for Mand
og Kvinde, men kun for Kvinden. Manden nævnedes udelukkende
efter sin Stilling i Samfundet som Hersker eller Undergiven (frø y r,
K arl, Svend) eller som Jorddyrker og Kriger (Bonde, þægn, hair,
Dreng). Da man senere fik Brug for mandlige Kønsnævn, tog
man hertil enten de m andlige Sam funds nævn (Karl, Svend,
Bonde, Dreng) eller de k vin d elige K ønsnæ vn med eller uden
Ændring (Mø, Brudgom, Enke, Skøgesøn osv.), ligesom man om-
vendt havde skabt Sam fundsnæ vn for Kvinden ved Afledning
af Mandsnævnene (frøyja, drottning). Grunden til dette Sprogfor-
hold maa søges i selve Samfundsforholdene: For K vinden var
Forholdet til Manden, som M ø, Brud, kwæn, Enke osv., det der
for Slægten kendetegnede hendes Stilling i Livet, mens M andens
forskellige Forhold til Kvinder var af saa ringe Interesse for Om-
givelserne, at disse ingen Behov havde til Ord herfor. Dengang
Ordene for Kvinde og Mand blev til, var Mandsnævnene Sam-
fundsnævn. Alle primære Kønsnævn er Kvindenævn.”
Jeg har altsaa gennem Enkeltundersøgelser bl. a. ment at
at kunne paavise, at o p rin d elig e Ord for Mand, der betegnede
ham som kysk Yngling, som Ægtefælle, som Enkemand osv. ikke
existerede, og jeg har fundet Aarsagen dertil i de primitive Sam-
fundsforhold. Hr. Br.-N. imødegaar dette ved at foreholde mig min
egen Fremstilling af Ordet wærr som Kønsnævn. Men hvis Hr.
Br.-N. en Smule nøjere gennemlæser det Kapitel, han hentyder
til, vil han se, at der heri gives Exempler paa Brugen af wærr
(og böndi) i 9. 10. Aarh., altsaa fra den Tid L itteratu ren (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
