Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 283
Ordet i jy d sk e Hdskrr. Derved forstod jeg Haandskrifter, hvis
Sprog var jydsk, jeg forstod ikke sjællandske, skaanske saa lidt
som latinske Haandskrifter, der ”var skrevet i Jylland”. Saadanne
Hdskrr. troede jeg ikke kunde give Oplysninger om jydsk
Sprogbrug. Og GkS 1586 er jo sk revet i en østdansk M und-
art, sn arest en sk aansk ; at Ordet JPige findes heri, er derfor ingen
Afkræftelse, men en Bekræftelse af min Teori — 3) tilføjer Hr.
Br.-N.: ”og der måtte vel temmelig let kunne findes flere exemp-
ler [neml. paa jydske Hdskrr.. i hvilke Ordet Pige stod] jfr. DgF.
IV. S. 298 v. 15: pigger oeh dreng”. Exemplet er taget fra en
jydsk Afskrift fra 16. Aarh. af en fælles nordisk Vise. Som Bevis
paa at P ig e fandtes i jydske Haandskrifter fra 15. Aarh. er dette
Vidnesbyrd ikke vægtigere end det foregaaende. Jeg giver Hr.
Br.-N. Ret i, at man vist ”temmelig let” kan finde flere Exempler
af samme Art.
Til Slut maa jeg nævne en ganske vist ubetydelig, men for
Anmelderen betegnende Indvending. Jeg havde i Bogens tredje
Afsnit ”Klostersprog” givet en Fremstiling af Tidens Smædenævn
for den udydige Kvinde, saadan som man især traf dem i det af
ram Klosterluft prægede gamle danske Dyrerim, hvor ”Forholdet
mellem mand og kvinde” — som Udg. skriver — ”stadig er gen-
stand for behandling”. Mens de første Rim i Bogen staar i nøje Til-
knytning til de Fugle, hvis Navne angiver Rimets Indhold, har
Rimene i Bogens sidste og største Halvdel, ”som regel ikke meget
— eller slet ikke noget — med dyret selv at göre” (Udg.’s Indledn.
S. XXII). Efter at have gennemgaaet de forskellige Smædenævns
Oprindelse skriver jeg (Kv. o. M. S. 220—
21):
”1 Dyrerimet bruges næsten alle disse Ord som Rimord, hvad der viser,
at de ikke skyldes en letfærdig Afskriver, men Digtets Forfatter. I en
næsten ordsproglig Sentens hedder det:
Skvalder at føre og Løgn at vaske
plejer Skalke eller Hørrer eller Taske
I et andet Rim siger Manden:
Min Kvinde jeg søger og vilde gerne hitte
Saa gør og du efter skiden F itté”.
Hr. Br.-N. indvender (Arkiv S. 106) ”Det er ikke manden,
men fuglen (coturnix) der taler. Linjen er fri omskrivning af
den latinske texts ord om vagtlerne”. For det første skulde
jeg tro, at selv om Verset stod i den nøjeste Tilknytning til Fug-
len coturnix og den latinske Text, var det berettiget, i Stedet for
at give en lang de danske Smædenævn ganske uvedkommende
Forklaring om Vagtlen, kort at skrive, at ”Manden” siger, da det
dog i hvert Fald er en Mands Tale, Forf. har lagt i Vagtlens
Mund. Men for det andet vover jeg at paastaa, at Forf. overho-
vedet ikke har tænkt paa Vagtlen, men alene paa Mennesket, ja,
at Verset just hører til dem, hvor Forbindelsen mellem FugleD
og Rimet er — ingen. Den latinske Text fortæller om Fuglens
Art, Størrelse o. lign. og beretter dernæst, at i denne Fugleart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
