Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Háv. 155. 71
Det är jnrimligt, att en del av gränsen skyndsammast skulle
fredas med sådana.
Ark. XXX, s. 12, r. 3, står ’tagit bort den del’, läs: ’tagit
bort byggnaderna på den deP.
Stockholm i december 1913.
Nat. Beckman.
Hávamál v. 155 (Bugge).
Efterslæt til afhandlingen om Håvamål i Arkiv XXXI.
Stedet er sidst behandlet af Läffler i hans afhandling
’Om några underarter av ljódaháttr’ i Studier i nord. filol.
5. bind, nr. 5 s. 33 fgg., hvor man vil finde en oversigt
over tidligere tolkninger.
Der kan ikke være tvivl om, at tunrtäa egentlig bety-
der et væsen der sætter sig overskrævs på mønningen af et
hus og ”rider” derpå, d. v. s. slår løs på taget med hælene,
ligesom en rytter slår med hælene ind mod hestens sider for
at drive den frem *). En oplysende illustration til sagen
frembyder fortællingen om gengangeren Glåmr i Grettis saga
Boer’s udg. k. 32— 35, navnlig k. 35, 9: Ok er af mundi
pridjungr af nótt, heyrti Grettir út dunur miklar. Var på
farit upp á húsin ok riðit skálanum ok barit hælunum, svå
at brakaði i hverju tré. Jfr også Eyrb. Gerings udg. k.
34, 4 med Gerings note til stedet. Ordets sidste sammen-
sætningsled -riSa er altså nornen agentis af hunkön til verbet
rfåa, og det første sammensætningsled, tun-, som må tages
*) Jeg er i det væsentlige enig med Gering i hans oversættelse i Wör-
terbuch. Kun når han tilföjer, at disse ondskabsfulde, menneskefjendtlige
væsener rider på taget "for at ødelægge det”, nærer jeg betænkeligheder.
Hensigten er vistnok snarere — som det fremgår af de følgende eksempler —
at skræmme de under taget boende mennesker fra sans og samling (så at
de løber ud og derved kommer i ”tagrytterens" magt?).
ARKIV FÔR NORDISK FILOLOGI X X X II, NY FÜLJD XXVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
