Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Háv. 155. 79
Läffler to forklaringer. Enten styres de af heim, subst., i
betydningen ’hjem’ (neutr.); i så fald bör sætningen fara
heim sinna hama, sinna huga oversættes: ”fara till sina krop-
pars, sina själars hem”, hvilket forklares nærmere ved ”fara
hem där deras (rätta) kroppar och själar dväljas”. Denne
tolkning er mulig, men den savner analogier. I det mindste
husker jeg ikke noget eksempel på en sådan brug af heim
med genitiv. Eller også styres genitiverne ligefrem, uden
mellemled, af verbet fara ; til støtte for denne tolkning hen-
viser Läffler dels til vitja med gen., dels til udtrykket fara
fercîar sinnar. I forbindelse med fara skal genitiverne be-
tegne bevægelsens mål. Men selv om vitja styrer genitiv,
beviser det ikke, at det samme er tilfældet med fara. Når
man ser hen til, at vitja er afledet enten af verbet vita,
som kan styre genitiv, eller, måske snarere,af substantivet
vit, som regelmæssig styrergenitiv (fara ehs. á vit\ vil
man kun findedet naturligt, at vitja forbindes med genitiv.
Om fara kan man ikke sige noget lignende. Bortset fra
forbindelsen fara feroar — eller Itiftar — sinnar *), hvor
genitiven ikke betegner bevægelsens mål, bruges fara aldrig
med genitiv.
Läffler tror, at hamr her bruges om ”tunrytterens” men-
neskelige legeme. Denne betydning af ordet er sjælden.
Sædvanlig bruges det om den fremmede ved trolddomskun-
ster påtagne skikkelse. Bortset fra udtrykket skijpta hgmum,
hvor flertallet omfatter bægge skikkelser, både den naturlige
og den påtagne, kender jeg kun ét sted, hvor hamr, dog vel
at mærke i forbindelse med genitiven manns, bru-
ges om den menneskelige skikkelse, og dette sted findes
*) A f disse to udtryk er fara leidar sinnar sikkert det ældste. Geni-
tiven har samme funktion som i Bigsþ. 2: gekk hann meirr at þat midrar
brautar (jfr. vids vegar, Nygård, Syntaks § 141); den betegner vejen hen ad
hvilken bevægelsen sker, styres altså egentlig ikke af fara, men er en bibe-
stemmelse dertil. Efter dette udtryk som forbillede har man så ved en
slags analogi dannet udtrykket fara ferdar sinnar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
