Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203 Brøndum-Nielsen: Korrig. bemærkn. til »Ordenes Død m. m.»
"ikke mere bruges i Tale" *), at bare i modsætning til blot er et
vulgært (!) ord, og således videre). Jeg skal bolde mig til mit
hovedexempel : konj. hvis og dersom. Spörgsmålet lader sig ikke
afgöre med en bemærkning ora, at "dersom er nu saa at sige helt
fortrængt af hvis i Talesproget, og om nogle Aarhundreder eller
før vil det maaske ogsaa være bukket under i Skriftsproget”. Det
virkelige forhold er følgende. I den förste tid disse ord brugtes
som konjunktioner 2), havde dersom absolut overvægt, og således
er forholdet vist også i nuværende danske dialekter. I jysk er
dæsom almindeligt (Feilberg; Jensen Vendelbomål § 755), men
hvis kendes dog også, bl. a. i Vendsyssel3). Inden for østdansk
sprogområde viser Sejerø-målet lignende forhold (Thorsen § 107).
Omvendt har hvis overvægt i det mindste i visse fynske dialekter
(i H. P. Lunde’s lille samling skitser Fynboer, 1912, findes dersom
i alt 3 gg.; hvis i alt 7 gg.) og i københavnsk {dersom forekommer
dog både i skrift og i tale; jf. fx Karl Larsen’s Hans Peter Egeskov
i Udenfor Rangklasserne s. 22). Følgen af disse forhold er da, at
adskillige forfattere (og rigssprogstalende) naturligt bruger konj.
dersom, sjælden hvis — denne sidste ofte med bevidstheden om at
den ikke tilhører deres naturlige sprog4). Fra litteraturen kan
blot exempelvis anføres en forfatter som Henrik Pontoppidan. I
fortællingerne "Nattevagt", ”Isbjörnen”, "Toldere og Syndere” osv.
forekommer hvis overhovedet ikke [dersom almindeligst, desuden
om, ifald og inversion); dærimod findes hvis én gang i "Den gamle
Adam" (1. udg., 1894, s. 122) og ligeledes kun én gang i hele
"Lykke-Per” (3. udg. III: 334 = 1. udg. VIII: 260). Omvendt
bruges dersom ikke i adskillige andre bøger, fx af forfattere fra
Kbh., Fyn osv. (Edith Rode Tilfredse Hjerter, A. Kristensen Fyn-
boer, Morten Korch En Husmand o. fl.). Men ofte anvender samme
forfatter bægge konjunktioner for stilistisk afvexlings skyld s),
*) Konj. om bruges som bekendt mest (i tale og i skrift), når den be-
tingende bisætning står efter hovedsætningen, især ved substantivisk bisætn. i
apposition til et foregående det (fx: det vilde glæde mig meget, om —);
desuden i udtryk som *om jeg så må sige” o. fl.
а
) Fra c. 1500 (se Arkiv XXXI: 101 f. og min Sprogl. Forfbest. s. 92,
103 n. 1). K. Mikkelsens exempel (i Dansk ordföjningslære s. 586) på ter
som fra Mandeville (s. 155-6) er ikke sikkert, da det måske blot har den
gamle stedsbetydning.
3) Feilberg har kun et eneste exempel på hvis som konj. (fra Vend-
syssel, i forbindelsen hvis ikke; desuden hvisomensindenstid o. 1.). Men fx i
Marie Bregendahls Hendrik i Bakken bruges (foruden om og ifald) hvis som
den aim. konj., dærimod ikke dersom.
*) Således if. mundtlig meddelelse for dr. phil. Marius Kristensens
vedkommende.
б) Som et enkelt exempel skal jeg blot anføre C
. Hauclvs Søstrene paa
Kinnekullen, 1. akts slutn. : TJlrikka: Hvis du ikke er saa døv som Stenen,
du sidder i, saa hør mig! — Jørgen: Dersom Du ikke holder op, saa gaaer
jeg min Vej. — Ulrikka: . . Hvis du ellers er til .. . Hos en stilist som
Søren Kierkegaard ser man det samme; oftest bruger han inversion, men
desuden vexlende hvis, dersom, om, forudsat at osv. (jf. også de bekendte linjer
fra Diapsalmata: Gift Dig, Du vil fortryde det, &c).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
