Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Noter til Schönfelds Navnesamling - 4. Ptolemæiske Dubletter, Tripletter og Rvadrupletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Noter til Schönfelds Navnesamling. 31
videre i bedste Yelgaaende ved Siden af sit andet og bedre
Jeg, Yangiones.
Tager vi Hensyn til den ptolemæiske Text- og Real-
kritiks lave Stade, vil vi ikke kunne vente os noget synder-
ligt Udbytte af de paagæidende Navnekommentarer hos
Schönfeld. Men selv med al rimelig Overbærenhed paa
Grund af Forgængernes Mangler bliver der endda et og
andet tilbage at kritisere hos ham.
Schönfeld noterer nok de forskellige Forsøg paa at
tyde de ptolemæiske hapax legomena som Dubletter af forud
kendte Navne, saaledes f. Ex. Vargiones = Vangiones, Ouis-
burgioi = Osi Bur?, eller Maruingoi = Marsigni. Men det er
kun sjælden, at han drister sig til at udtrykke nogen Tvivl
med Hensyn til Stedfæstelsen, som f. Ex.: ”nach Ptolemaeus
wohnten die Yisburgii. osv. Sædvanlig er Formularen
denne: ”Die Marvingi sind ein Nachbarvölkchen der Marko-
mannen” (umiddelbart efter den ganske tilsvarende Formular:
”Die Marsigni wohnten in der Nähe der Elbquellen”); ”Ca-
ritani. . Keltisches Yolk aus den agri Decumates mit kelti-
schem Namen”; ”Die Danduten waren ein Nachbarvölkchen
der Sueven”; ”die Curionen wohnten südlich vom Thüringer
Wald”; ”Burgiones . . das in der Umgebung der Weichsel-
quellen wohnende Yolk”, osv.
Her maa det siges, at Schönfelds sædvanlige Yarsom-
hed har svigtet ham, thi en saadan Fremstillingsform er
direkte vildledende.
Jeg har ovenfor omtalt, at Schönfeld i Indledningen
med prisværdig Nøgternhed tager Afstand fra den gængse
Hang til Etymologiseren for enhver Pris. I Spørgsmaalet
om de ptolemæiske Navneformer burde han have fastholdt
dette gode Grundsæt endnu langt stærkere, end Tilfældet er.
Hovedfejlen ved den gængse Ptolemæus-Kritik er netop
den Omstændighed, at man regner de foreliggende Navne-
former for stadfæ stede, naar det med Opbydelse af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
