- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettiotredje Bandet. Ny Följd. Tjugonionde Bandet. 1917 /
69

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schütte: Anmälan. 69
paa en Hjælm fra Vendelfundet. Det ene, Fig. 21 (S. 47), viser
en Kriger ridende til Kamp ledsaget af en Person tilfods, og med
to hastig flyvende Fugle efter sig. Det andet, Fig. 59 (S. 164),
viser en ridende Kriger, der er paa Vej for at møde en Slange
eller Drage. Rytteren og hans Ledsager skal if. Forf. svare til
Beowulf og Wiglaf. De flyvende Fugle kan minde om, at Beo-
wulfs Dragekamp fandt sted paa Earnanæs, ”Ørnenes Naes”. Her-
med maa sammenholdes Forf.s Undersøgelser om Dragekampe-
Motivet S. 164 ff.
Jeg maa tilstaa, at Lighedspunkterne her tykkes mig lovlig
spinkle. Den føromtalte Kamp med en ulvehovedet og sværdom-
gjordet Jætteskikkelse er ikke noget helt dagligdags Motiv, men
Dragekampe synes mig at høre til den æventyrlige Heltedigtnings
Allemandsgods. Deres Optræden i forskellige Sagn er ikke Lig-
hedspunkter, hvorpaa der kan bygges Slutninger om en Sammen-
hæng af en særlig nøje og lokal Art.
III. "Vendel och Vendelkråka", trykt i Arkiv X X I, 71—
80. 1905.
Det uplandske Landskab Vendel var et af Forf.s Yndlings-
æmner, og i nærværende Afhandling kaster han Lys over dets
Oldhistorie fra flere forskellige Sider.
Han fremdrager Skjçldunga saga (FornaldarsOgur I, 387),
hvor Kong Alfs Sønner Alf og Yngve omtales som stammende
fra Vendel, og han paaviser, at disse Personer utvivlsomt er de
velkendte Ynglingkonger af samme Navn (56). Endvidere dvæler
han ved Øgenavnet Vendilkråka, der i Ynglinga saga tillægges
Sveakongen Ottar = den fra Beowulf kendte Ohthere (52). Forf.
hævder med Schück, at Øgenavnet ikke, som Snorre mener, bør
afledes af vedkommende Konges Fald i et jysk Landskab med til-
fældig samme Navn som det uplandske Vendel. Det er et Navn,
der sigter til Ottars Hjembygd, hvordan man saa ellers vil opfatte
dets Mening, — m. H. t. Tydningen har jo Schück en anden Me-
ning end Forf., hvad vi senere skal komme tilbage til. — Endelig
mener Forf., at Beowulfs Wulfgar, "Wendla leod” ikke stammer
fra det jyske Vendel, men snarere fra det uplandske, — han er en
Udvandrer, der har søgt Tilflugt hos Danernes Konge paa samme
Maade som Wægmundingernes Æ t hos Geaterne (55). Den sidst-
nævnte Gisning er noget tvivlsom, men Muligheden kan ialfald
ikke uden videre nægtes. Der opstilles ogsaa Formodninger om
Navnet Vandilsvé i Helgakvida Hundingsbana II, 35; Navnets
Forekomst er dog vist for løsreven til at bygge ætnisk-geografiske
Slutninger paa (57). Men ialfald er Vidnesbyrdene fra Skjpldunga
saga og Ynglinga saga tilstrækkelige til at fastslaa Vendeis poli-
tiske Rang som literært afhjemlet.
Forf. gaar dernæst over til en lærerig Redegørelse for det
uplandske Vendeis Topografi (58 ff.). Bygden Vendel har Navn
efter en Aa og Indsø, der i Forbindelse med Fyrisaaen danner en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1917/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free