Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Schütte: Anmälan.
overordentlig hyppig i Epiken, — et staaende Motiv, som Olrik
har paapeget i Afhandlingen ”Episke Love”; og det forekommer
desuden i Historien: saaledes lededes en vandalsk Stamme under
Markmannerkrigen af Høvdingene Raus og Raptus, dvs. ”Rør” og
”Rafl” (Stang), hvem den moderne Forskning ganske sikkert vilde
have opfattet som ”mytiske”, hvis de ikke nævnedes hos Dion
Kassios. Fuglemotivet er ligesaa dagligdags. Schlicks Paavisning
af en Indholdssammenhæng mellem Ongentheows Banemand Eofor
og Ottars Banemand Fasti lyder mig for filologisk.
En nøjagtig episk Parallel til Ongentheows Fald gives der
ganske vist, men den maa søges andensteds, nemlig i Saxes anden
Bog, S. 162—69. Sveakongen Adils har fældet en nær Frænde af
de jyske Brødre Kete og Vige; senere slaar de ham paa Flugt,
og (efter nogen Tid) tvinger de ham til en Enekamp i hans eget
Land. Adils kæmper først med Kete og er lige ved at gøre det
af med ham; da styrter Vige til og redder Broderens Liv ved at
tilføje Adils Banesaar. I Udlandet blev det siden et staaende
Mundheld, at Adils* Baneroænd brød gammel Kæmpeskik. — Her
passer saa at sige hver eneste Motiv-Enkelthed paa den i Beo-
wulf givne Skildring. Og det er ikke noget dagligdags Samstem,
— det fremgaar tilstrækkelig tydelig deraf, at et Mundheld fast-
slog de to Brødres Optræden som noget helt enestaaende. Kun
Navnene stemmer ikke, og selv her er der en Samklang, der røber
sig som underjordisk Sammenhæng. Sveakongens Banemænd er i
Beowulf Geater, hos Saxe Jyder; jfr. det parallele Forhold ved
Ottars Modstandere i Beowulf og Ynglingatal. Den fældede Svea-
konge hedder i Beowulf Ongentheow, svarende til den svenske
Kongerækkes Egill < * Agila- (jfr. Bugge, Stjerna (og Schück):
hos Saxe hedder han Athislus, svarende til ældre *Adgisl-. Der
er da kun et Hanefjed til *Agil-, den noget forvanskede Kæleform
af Ongentheows Navn. Ser vi sagnstatistisk paa Forholdet, faar
vi følgende Ligning: Episoden med Ongentheow (alias *Agil-) er
den eneste dramatisk udmalede Skildring af en Sveakonges Fald
i engelsk Digtning; Episoden med Adils (alias *Adgils-) er den
mest fremragende, dramatisk udmalede Skildring af en Sveakonges
Fald i dansk Digtning. Hver eneste vigtigere Motiv-Enkelthed
passer, og det vigtigste Navn indirekte ogsaa. Ergo: de to Epi-
soder er identiske.
Forf. holder sig til Snorres Opfattelse, at Vendilkråka er et
Øgenavn, der tillægges den faldne Sveakonge af hans Fjender (53).
Det synes mig dog, som om der kan være Grund til at overveje,
om ikke Schück har Ret, naar han opfatter Vendilkråka som et
indenlandsk Hædersnavn, jfr. ”Studier i Ynglingatal”, S. 130 etc.
Alle disse Spørgsmaal om Ongentheows og Ottars Fald, om
Ejendomsretten til Øgenavnet Vendilkråka og om dette Navns
Tydning spiller naturligvis ingen væsentlig Rolle for Forf.s Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
