Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Schütte: Anmälan.
dyrket Njord, Fredens, Søfartens og Frugtbarhedens Sindbillede,
Det fremgaar af Vaabnenes Bortgemning under Laas og Lukke,
— et Træk, der svarer til Tacitus’ Skildring af ”Frodefreden”
under Nerthusfesten. Blot har Tacitus ved Sveerne vilkaarlig ge-
neraliseret, noget, — der stemmer med hans retoriske Klimax fra Syd
til Nord (Sydøstgermanien med Republiker, Nordøstgermanien med
Kongedømme, Svealand med Enevoldsmagt og kongeligt Monopol
paa Yaaben, Sitonerlandet med Skørteregimente). Altsaa har Sveerne
paa Kristi Tid haft en organiseret Flaademagt og en udpræget
Freds- og Frugtbarhedskultus; saadanne Træk lader sig daarlig
forene med det af Forf. forudsatte relativt lave Kulturtrin.
Vi nødes vel til at formode en noget uregelmæssig: Kultur-
fordeling: i visse nordskandinaviske Egne herskede den af Jordanis
omtalte Kultur-Armod ; i andre fandtes nok en noget større Kultur,
men dens Type var stærkt afvigende fra den sydskandinaviske, saa
at der dannede sig en udpræget ætnisk Modsætning.
Følgerne af Modsætningen, hvordan den nu end opfattes, var
en Række mere eller mindre alvorlige Folkekampe. Ifølge Forf.
tilspidsedes Modsætningen saaledes: Nordskandinavien stod med
det tættere Folketal og den ringere Rigdom; Sydskandinavien
havde ved Udvandringer svækket sit Folketal, men samtidig samlet
større Rigdomme (71). Og, som Jordanis melder, søgte Indbyg-
gerne i de fattige Egne mod Nord stadig at trænge ind paa deres
mere velstillede Naboers Omraade mod Syd. I nogle Tilfælde kan
vi søge Nordskandinavernes Styrke i deres barbariske Vildhed;
men samtidig maa vi gaa ud fra, at de styrkedes ved en nylig
foretagen statlig Sammenslutning i Upland og ved deres gennem
et halvt Aartusende udviklede Flaadeteknik. Den statlige Kon-
centration omtales af Forf. (72), men den svæver hos ham noget i
Luften, idet den menes foretagen for Angrebs Skyld; snarere var
Angrebet tildels en F ø lg e af Koncentrationen.
Forf. mener at kunne datere Nordskandinavernes Frem-
trængen derved, at Sydøstskandinaviens Guldrigdom pludselig
ophører omkring Aar 500, først paa Öland, siden paa Gotland og
Bornholm (74 ff.). Fra nu af holder Guldrigdommen sit Indtog i
Sveernes Hovedbygd, Upland; det er den Periode, der kende-
mærkes ved de store Gravfund i Vendel (73).
Jeg maavatter her afstaa fra Kritik. Det maa være nok at
henpege paa et vigtigt filologisk Stridsspørgsmaal i Forf.s Af-
handling om Bornholm, S. 293; da han i sin ovenfor omtalte Af-
handling bygger paa sine Iagttagelser fra denne 0 , hører de med
til vor Undersøgelses Omraade. Forf. hævder, at gamle Bygd-
navne paa den bornholmske Nordøstkyst synes at pege paa svensk
Bosættelse; saaledes f. Ex. SaJtuna nær Bugten Salene. Han er
bleven imødegaaet of Joh. Steenstrup i en Afhandling ”Ere Born-
holms Stednavne danske?”, Tidskriftet ”Fædrelandet”, 16. Febr.
1907. Steenstrup paaviser det utilfredsstillende i Grundlaget for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
