Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 79
Forf.s Slutninger om Stednavnene og hævder, at Bornholms Navne-
givning ikke paa noget Punkt røber udansk Præg. Naar den
savner visse fremtrædende danske Typer, saasom -lev, forklares det
helt naturlig gennem Øens særlige Vilkaar, den fremherskende
Enkeltmandsbosættelse, etc. I alt væsentligt har Steenstrup sik-
kert Ret, men paa et enkelt Punkt maa der ialfald ytres Tvivl.
Naar Steenstrup siger, at Navneleddet -tun i Saltuna hører til de
i Danmark ”vel kendte Endelser”, da er dette en Opfattelse, der
ikke uden nærmere Paavisning kan siges at staa fast. Medens
nemlig Samsæt paa -tuna er iøjnefaldende typiske for upsvensk
Omraade, er de i den foreløbig tilgængeliggjorte Literatur meget
sjældent afhjemlede paa gammel dansk Grund. Jeg personlig
kender kun følgende foruden Saltuna: Tune 0. Sjælland, Tuna
Hven, Grimetunæ N. fíalland (nu Grimeton), Luntertun, — Ramp-
tun N. 0. Jylland (nu Ramten), Snaptun 0. Jylland. Hvis
ikke disse Exempler øges adskilligt, kan der ikke siges at fore-
ligge tilstrækkeligt Grundlag til at stemple Typen -tun som
almindelig brugt i Danmark. Grimetunæ ligger aabenbart yderlig
periferisk og slutter sig naturlig til en fra Vänerns Sydkyst ud-
gaaende Kile med typisk upsvenske Navne (jfr. S. 77). Det sjæl-
landske Tune følges med et Sædder, der seer ud til at være et
upsvensk Säter* (Steenstrup tyder ganske vist dette Navn helt
anderledes). Ramptun findes i et østjysk Strøg, der baade efter
Runeformer, Stednavne, Personnavne og Artikelbrug synes at røbe
Indflytning fra hinsides Kattegat. Snaptun er Navnet paa en ved
Horsens Fjord liggende Landingsplads og Kro, og her knnde let
tænkes en vilkaarlig Navnedannelse af den Slags, der saa Hyppig
optræder ved Kroer. — Spørgsmaalet maa altsaa undersøges nø-
jere, og visse Tegn kunde tyde paa, at Navneleddet -tun ved
Øresund og paa Bornholm kendemærkede en sporadisk fremskudt
upsvensk Besættelse, hvorom mere nedenfor S. 88. Jfr. mit Fore-
drag ”Svenskagtige Stednavne i Danmark” (”Förh. v. sv. Filolog-
och Historikermötet i Göteborg 1912”, S. 83, ligeledes refereret i
”Publications of the Society for the Advancement of Scandinavian
Study”, Illinois, 1913, S. 185).
Hermed har vi endt Gennemgangen af Forf.s almindelige
Perspektiv til Fremstilling af Skandinaviens Stilling under Folke-
vandringstiden. Bortseet fra en Del Indvendinger vedr. Enkelt-
heder har vi fundet Perspektivet stadfæstet i det store og hele.
Vi kommer nu til det meget omstridte Spørgsmaal vedrø-
rende Beowulfs ”Geater”.
Saa meget er ved første Øjekast klart, at Geaternes Frem-
træden paa den politiske Skueplads falder fuldkommen indenfor
Rammerne af det ovenfor tegnede Perspektiv. Indtil Aar 500 var
Geaternes Navn ved Atlanterhavets vestlige Kyster ligesaa uhørt
som Danernes, ialfald i Literaturen, Nu dukker det pludselig op,
og den tragisk navnkundige Geaterhelt Hugleik bliver Genstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
