Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Schütte: Anmälan.
for Sagn hos Franker og Friser, hos Angler og Britter. Kort
efter viser Danerne sig paa samme Skueplads, og deres Frem-
træden finder Genlyd i Nibelungsagnet. Der kunde næppe tænkes
noget tydeligere Exempel paa den af Forf. paapegede almindelige
skandinaviske Fremskydning mod Syd.
Saavidt er jeg enig med Forf., men hermed hører ogsaa den
principielle Enighed op. I det videre Spørgsmaal om Geaterne
maa jeg overfor Forf. og Schück hævde, at det ikke er lykkedes
dem at kuldkaste Grundlaget for Fahlbecks Opfattelse, omend den
fulde Løsning maaske nok snarest vil komme til at ytre sig som
en Mellemproportional mellem de to Yderstandpunkter *). — Yedr.
dette Æmne vil jeg kunne fatte mig i temmelig Korthed, da jeg
allerede i Afh. "The Geats of Beowulf*’ i ”The Journal of English
and Germanic Philology”, 1912, har udtalt mig indgaaende, dels
imod Forfis nærværende Afh., dels imod Schücks ”Folknamnet
Geatas i den fomengelska dikten Beowulf” (Upsala univ. årsskrift,
1907). Jævnfør ogsaa Fahlbecks nye Afhandling ”Beowulfskvädet
som källa for nordisk fornhistoria” (”K. Vitterhets Historie och
Antikvitets Akademiens Handlingar” N. F. X III, 3; 1913).
Striden om Beowulfs Geater drejer sig om et Forhold, der
af Forf. og Schück opfattes som en Selvmodsigelse: Geaterne frem-
træder sam tid ig som N aboer til Sveer og F ranker.
Spørgsmaalet er nu, hvordan Anstødsstenen skal bortryddes.
Her gaar hver af de to Forskere sine egne Veje.
Forf. bygger paa den formodede Alliance mellem de to ”øst-
gottonske” Broderstammer, Göter og Goter (111). Naar der nu i
Beowulf tales om, at Geaterne efter Beowulfs Fald frygter den
truende Hævn fra Frankerfolket, da drejer det sig ikke om nogen
direkte Hjemsøgelse, thi et frankisk Angreb mod Götland vilde
selvfølgelig have været en Umulighed; det frygtes derimod, at
Frankerne skal ramme Goterne i Sydfrankrig og Spanien og ad
denne Omvej komme ogsaa Götlands Indbyggere til Livs.
Schück sparer sig hele denne unægtelig noget lange Omvej.
Han kommer meget simplere fra Sagen: efter hans Mening er
Stedet om Geaternes Frygt for Frankerne simpelthen en Interpo-
lation, foretagen i Frisland under Sagnets Vandring fra Skandina-
vien til England.
Argumenterne gør ikke noget umiddelbart tillidvækkende
Indtryk. Der foreligger til Bortforklaring et Forhold, som maa
kaldes en Hovedanstødssten for Læren om Geaternes Identitet
med Indbyggerne af Gotland. Og hver af Lærens nyeste Hoved-
forfægtere foretager denne Operation paa sin egen Maade, idet de
overbyder hinanden i Vilkaarlighed.
Teorien om Göternes Alliance med Goterne i Sydfrankrig er
historisk seet greben ud af Luften, jfr. ovenfor S. 76, og den gør
*) Til Stjerna og Schück slutter sig Sarrazin, ”Englische Studien”
XLII, s. 34 (1910).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>