Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 81
nærmest Indtrykket af at være konstrueret ad hoc. At stemple
Anstødsstenen som Interpolation er unægtelig simplere, men giver
uvilkaarlig Læseren det Indtryk, at der er noget i Vejen med
Teorien. Og selv om Interpolation forudsættes at have fundet
Sted, er dermed ikke stort vundet, thi det interpolerede Stykke
vil i alle Tilfælde vise, at Beowulf-Kvadet i sin foreliggende Over-
levering satte Geaterne i Forbindelse med Jylland. Jfr. Fahlbeck
(Særtryk S. 12).
Vi vender os nu til en anden Hovedanstødssten for Ligningen
Geater = Göter, nemlig Beowulfs Fremhævelse af, at Geater og
Sveer hjemsøger hverandre "over Söen”, ”over det vide Vand”, etc.
Atter her gives to helt forskellige Bortforklaringer: Forf.
henlægger Geaternes Hovedsæde til Öland og Egnen deromkring,
ergo ”det vide Vand” — Østersøen; Schück henlægger Geaternes
Hovedsæde til Vestergötland, ergo ”det vide Vand” — Søerne Vä-
nern og Vattern.
Hver af de to Forskere underbygger sin Opfattelse med
saglige Støttegrunde. Forf. søger at genfinde Beowulfsagnet i
öländsk Overlevering (jfr. ovenfor om Torslunda-Pladen og om
nyölandsk Folketro). Schück giver en i og for sig meget interes-
sant Skildring af Væringernes indlandske Vandveje i Volga-Egnene.
Men alt dette hjælper os ikke udenom den Kendsgærning, at den
gotiske Tydnings Hovedforfægtere atter viser sig indbyrdes uenige
paa et af Teoriens Hovedpunkter.
Fahlbeck fremhæver iøvrigt (Særtryk S. 15), at i Schücks
Teori maatte ”Sø” have hele tre afvigende Meninger: 1) Kattegat
og Vesterhavet, Vejen til Daner og Franker; 2) Vattern, de an-
gribende Sveers Vej til Geaterne; 3) Østersøen og eventuelt Mä-
laren, over hvilke Geaterne gengælder Angrebet. De afvigende
Funktioner vilde ofte staa Side om Side i Digtet, hvad der vilde
røbe stor Skødesløshed i Fremstillingen. Dette Forhold modsiger
afgjort Schücks Opfattelse; med de forskellige Udtryk for Sø kan
der kun menes Havet.
Vi kommer nu endelig til et af Axel Olrik mundtlig frem-
draget Punkt, nemlig det hidtil ikke tilstrækkelig iagttagne For-
hold, at fire Nationers indbyrdes uafhængige Overleveringer er
enige om Geaternes Plads eller Nationalitet.
Det engelske Kvad Beowulf: Geatekongen Hygelacs Folk er
Naboer til Frankerriget.
Den gallo-romanske Historiker Gregor af Tours: Chochilaic
er Konge over Danerne.
Den danske Historiker Saxe: Danekongen Hugleth kæmper
med de svenske Høvdinger Hømod og Høgrene; Hugleth =» Hy-
gelac; Hømod = Geaternes svenske Modstander Eanmund.
Den norske Skjald Thjodolf fra Hvin: Sveakongen Ottar
falder mod Danerne i det jyske Vendel; Ottar = Othere, Søn af
Geaternes Modstander Ongentheow.
ARKIV FUR NOKDI3K FILOLOGI X X X III, NT FÖLJD XXIX. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
