Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 83
ling. Der gives en meget vidtløftig Udredning af, hvordan ældre
og nyere skandinaviske Overleveringer er bleven sammenstøbte af
den danske Englænder, og udfra denne Baggrund er det selvføl-
gelig en helt naturlig Slutning, at Geaternes Sejre over Sveerne
er bleven annekterede for Jyderne, og at Sveakongen Ottars Ne-
derlag er blevet flyttet fra det svenske Yendel til det jyske Land-
skab af samme Navn.
At Ynglingatal røber et mod Sveerne fjendtligt Standpunkt,
var jeg tidligere tilbøjelig til at indrømme. Men i Virkeligheden
er denne Forudsætning ikke nær saa sikker, som det ved første
Øjekast synes. Som Jævnførstof frembyder sig den danske Folke-
vise "Kongetal”, — et Digt i den mærkeligste, om Eddadigtningen
mindende Tone. Vi finder her opregnet 8 eller 9 Konger, og
næsten overalt dvæles der kun ved deres Undergang eller deres
Lyder. No. 1, Opnævneren Dan, gaar fri; No. 2, Frode ”blev
vegen til Hest”; No. 3, Lusekongen, ”saa skammelig fik han sin
Død”; No. 4, Hogen, ”sank neder for Flod”; No. 5, tyske Konge?
”stred imod urene Fod” (dunkelt; vedkommende kaldes i Haand-
skriftet ”tykke Kone”); No. 6, Trivold, gaar fri: ”han boede sig i
Berne” (”badede sig i Bærme”), ”raske havde han Sønner syv”,
etc.; No. 7, Harald, ”de grove ham underen Sten”; No. 8, Volmer,
"han var en Konning hin onde"; No. 9, Erik, ”blev vegen ved
Finderup Lunde”. — Naar vi finder en saadan dansk Fremstilling
af hjemlig Saga, kommer Ynglingatal til at staa i et helt andet
Lys end før, og det maa vel kaldes et Spørgsmaal, om Parallel-
digtet Håleygjatal nu vil kunne kaldes slet og ret Kopi i Yng-
lingatals Manér. Snarere har vi at gøre med en særlig udviklet Type
forFremstilling afDødsmotiver, maaske oprindelig hængende sammen
med sakrale Forestillinger (jfr. min Afh. i "Samlaren” 1915, 24).
Det her rejste Spørgsmaal skal jeg blot henstille til nærmere
Undersøgelse. Jeg vil derefter for et Tankeexperiments Skyld
vende tilbage til Bugges, Schücks og Forf.s Forudsætning, at
Ynglingatals nationale Aand ikke kan forliges med svensk Oprin-
delse. Lad os sætte, at de har Ret, — men ligger der da deri
strax, at Bugge og Meningsfæller ogsaa har Ret i at udlevere
hans Landsmands navnkundige Digt til Danmark? Ingenlunde.
Saa nødig jeg gør det, maa jeg erklære, at Gaven næppe med
Føje vil kunne modtages. I Ynglingatal savnes, som ogsaa Forf.
(80) og Schiick indseer, ethvert Spor af den ellers kendte danske
Fremstilling af svensk Sagnhistorie, f. Ex. Hrolf Krakes Sammen-
stød med Adils. Virkelige Skjoldung-Daner eller Jyder forekom-
mer overhovedet ikke i Digtet, naar vi skal følge Forf.s og Schücks
Tydning. Tilbage bliver blot hine "Jyder”, der if. Forf. og Schuck
skal være forklædte Göter, og naar det gælder om at forklare
deres Forklædning, synes det virkelig en Per Gantes Genvej at rejse
til England, — hvorfor kan en saadan Proces ikke være foregaaet
i Digtets overleverede Hjemstavn, Norge? Jeg kan ikke se andet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
