Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Schütte: Anmälan.
end at Teorien om Ynglingatals Oprindelse fra en dansk Eng-
lænder er, hvad man kalder "at gaa over Bækken for at hente
Vand”. (Schück har i ”Stud. i Yngl.7
7 ogsaa opgivet Teorien).
Vi har nu gennemgaaet forskellige af Forf.s og Schücks
Hovedargumenter, som her kortelig skal rekapituleres: Geaternes
Frygt for Fraukerriget tager Sigte paa en götisk Alliance med
Goterne i Spanien og Sydfrankrig, eller vedkommende Stykke i
Beowulf er simpelthen interpoleret; det "vide Vand" mellem Geater
og Sveer er Østersøen, der omgiver det gotiske Omraade Oland,
eller ogsaa er det de store Indsøer Vänern og Vättern paa Nord-
grænsen for Vestergötland; Gregors "Daner" brugt om Beowulfs
Geater er en Foregribelse af Vikingetidens Sprogbrug; Ynglinga-
tals ”Daner” eller ”Jyder” brugt om Beowulfs Geater er en Om-
digtning, foretagen af en dansk Skjald i England.
Intet af disse Argumenter er egentlig tvingende; flere er
aabenbart kunstlede, synes konstruerede ad hoc; endelig er der
større Afstand mellem Forf.s og Schücks Stedfæstelse af Geaterne,
end der er mellem Vestergötland og Jylland.
Er Argumenteringen svag i og for sig, saa svækkes den end
mere, naar det drages i Minde, at hverken Forf. eller Schück har
haft Øje for den af Olrik paapegede Kendsgærning, at fire Natio-
ners indbyrdes uafhængige Overleveringer er enige om at sætte
Beowulfsagnets Geater i Forbindelse med Danmark. En saa sluttet
og iøjnefaldende Kendsgærning skaffes ikke let ud af Verden ved
løsrevne, forskelligartede Bortforklaringer, — allermindst, naar de
er saa kunstlede og delvis hinanden modsigende som i foreliggende
Tilfælde.
Tungest blandt de fire Nationers Vidnesbyrd vejer det eng-
elske. Som Fahibeck stærkt fremhæver, er det uforklarligt, hvordan
Angelsaxerne skulde have fattet levende Interesse for et saa fjærnt-
boende Folk som Goterne, medens det derimod var en Selvfølge,
at de maatte interessere sig for Folk, der havde noget at gøre
med Anglernes gamle Hjemstavn, Jylland. Dette Argument trænger
blot til at udbygges en lille Smule endnu. Man kunde paa For-
haand være tilbøjelig til at tro, at det foreliggende Udvalg af
nordiske Æmner i oldengelsk Digtning var ret tilfældigt, idet det
nærmest var et rent Slump, at Optegneren var faldet paa at vælge
netop f. Ex. Beowulf. En saadan Opfattelse er imidlertid aldeles
urigtig, som jeg udførlig har paavist i min Afhandling "The Geats
of Beowulf". Der fandtes i Angelsaxernes episke Synskres netop
ikke andre svenske Helte, end de i Beowulf optrædende, og disse
havde ikke andet Krav paa Interesse end det, der bygger paa
deres Indblanding i geatiske Forhold. Heller ikke Geaterne ind-
tager nogen egentlig bred Plads indenfor den angliske Epiks Kam-
mer, — Danerne er kvantitativt langt mere fremtrædende. Men
ialfald er denne Plads ikke nogen rent tilfældig og underordnet;
det fremgaar af, at en af Anglerkongen Offas Efterkommere op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
