Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 87
af Kattegat selv modtaget Paavirkninger fra Jylland, omend i
mindre Maalestok. Det typisk saxisk-jyske Navneled -sile = ”Kær”
har bredt sig tværs over Kattegat. Vi finder et Sik paa Kysten
af Halland, Lersik og Ormesik i det vestlige Vestergötland, henh.
Ale og Viste Härad.
Hvorledes de gotiske Indflytteres Forhold til Jyderne har
været, er ikke let at vide, og det lader sig næppe oplyse ved
Hjælp af Beowulf. En hel Række forskellige Muligheder vil være
tænkelige. For blot at nævne een: det kan tænkes, at et götisk
Rige holdt sig i Østjylland, efterat den gotiske Hjembygd var
underkuet af Sveerne, og at disse derefter fortsatte deres Angreb
over paa den vestre Side af Kattegat *).
Da der som sagt er saa frit Spillerum for Indbildnings-
kraften, holder jeg det for overflødigt at drøfte Forf.s Forsøg paa
at uddrage Historie af de forhaandenværende Antydninger i Beo-
wulf. Det er paa Spørgsmaalets nuværende Stade endnu forhastet.
Kun ét Punkt maa jeg have Lov til at komme ind paa,
nemlig Ongentheows Skæbne.
Der er en paafaldende Modsætning mellem denne Konge i
Beowulf og hans saakaldte ”Spejlbillede” i Ynglingatai og Yng-
linga saga. Ongentheow er en mægtig Skikkelse, graahærdet i
Strid, — det altoverrageude Midtpunkt blandt alle Sveafyrster i
Beowulf og den eneste, der værdiges Omtale i Widsid. Hans saa-
kaldte Spejlbillede Egil udfører i Ynglingatai ingen andre Stor-
værker end at fly for en Træl og lade sig stange ihjel af en uvan
Oxe. I Ynglinga saga siges udtrykkelig om ham, at han var
ingen Hærmand, men sad hjemme i Ro; iøvrigt udmales hans
Skændsel endnu grovere end i Kvadet. — Her er det da ved
første Øjekast klart, at de to Personer ikke har andet tilfælles end
en Navne-Samklang. Det kan tilføjes, at Fuldnavnet Ongen-
theow er som blæst bort fra svensk Overlevering: det optræder
ikke i Liljegrens ”Runurkunder”, og ligesaa lidt i Lundgrens
”Personnamn från Medeltiden”, Sv. Landsmålen 1892 ff. Naar det
drages i Minde, hvor folkekære saadanne svenske Kongenavne som
Eirikr, Jprundr, Qnundr, Eysteinn er, delvis selv paa vestgötisk
Grund (if. Runestenene), maa det fastslaas, at de ovenfor paapegede
*) Fahlbeck nævner sidst i sin Afhandling en tilbageværende Vanske-
lighed, nemlig det Forhold, at der i Beowulf ikke findes Antydning af Strid
mellem Daner og Greater; dette skulde ikke stemme med Danernes Forhold
til Jyderne. Det er rigtigt nok, at der savnes ethvert Spor af Modsætnings-
forhold mellem Daner og Geater; men det er en Misforstaaelse at tro, at
et saadant Modsætningsforhold nødvendig maatte have været tilstede mellem
Danerne og Jyllands Indbyggere. Den hjemlige Overlevering indeholder
ikke mere Strid mellem Daner og Jyder, end den engelske kender til Strid
mellem Daner og Geater eller mellem Daner og Angler. Efter al Sandsyn-
lighed herskede der fra førkristelig Tid et temmelig fast Forbund mellem
de forskellige Nerthus-Folk, — Angler, Jyder, Daner, maaske ogsaa Göter
Senere fremvoxede af dette Forbund en samlet Stat, nemlig det nuværende
Danmark. Jfr. Chadwick, "The Origin of the English Nation" S. 286.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
