Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Anmälan av ”Knut Stjerna: Essays on Questions connected with the Old English Poem of Beowulf. Translated and Edited by John R. Clark Hall”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 91
Lære vil næppe finde Medhold hos nogen Historiker. Ved Sorte-
havet boede før 200 e. Kr. kun en eneste gottonsk Stamme, nemlig
Basternerne, og den forblev rolig boende dér, indtil den c. 5.
Aarhundreder senere forsvandt blandt de øvrige Barbarer, der
trængte frem mod Donau. Omkring Aar 213 omtales nok Goter
ved Sortehavet; de var imidlertid dengang ikke ifærd med at
drage til Østersøkysten, men tværtimod lige komne derfra, efterat
have boet der rolig og historisk paaviselig siden 1. Aarh. e. Kr.
Overhovedet er den formodede Vandring fra Syd mod Nord i
skarpeste Strid med den samlede gottonske Historie fra 300 før
Kristus og til Vikingetidens Slutning. Den historiske Vandrings-
retning er i Virkeligheden nord-syd. Vi kender ikke en eneste
gottonsk Vandring fra det sydlige Europa mod Skandinavien und-
tagen et Par, der udtrykkelig røber sig som Hjem-vandringer,
nemlig Erulernes og Saxernes. — Dette Exempel viser, at Forf.
stundum er lovlig rask til at omsætte sine arkæologiske Iagtta-
gelser i ætniske Teorier.
Paa Grundlag af Jordanis —, Forf. siger ved et Huskeslip
"Procopius” —, fremsættes den Mening, at Danerne først c. 400
e. Kr. trængte frem til Skaane (134). Hvis vi alene havde Jor-
danis at bygge paa, kunde denne Slutning være nærliggende nok.
Men Ptolemaios sætter i Skaane en Stamme ved Navn ”Daukio-
nes”, og da der blandt c. 100 velhjemlede gottonske Stammenavne
kun er et eneste med Forlyden Da-, nemlig Daner, er der 999
Sandsynligheder mod 1 for, at hans &xca§ ÅeyofjLSvov Daukiones
maa rettes til *Daneiones. Ptolemaios’ gottonske ”Retskrivning”
er, som man veed, under al Kritik ; derimod er Stedfæstelserne og
det statistiske Udvalg paa hans Kort over Skandia absolut første-
klasses, — man mærke f. Ex. den Omstændighed, at Nordmændene
repræsenteres gennem Landets frugtbareste Provins, Hedemarken *).
Derfor er det nødvendigt at foretage den omtalte Rettelse, ligesom
at rette Fauonai til *Souionai, og Firaisoi til *Finaithoi. Under
saadanne Omstændigheder kan Jordanis* Ord ikke tydes som oven-
for nævnt. Det erobrede eruliske Omraade maa ikke søges i
Skaane, ej heller paa Sjælland, hvorhen Müllenhoff vilde henlægge
det; da Prokop sætter Erulerne ved Siden af Goterne, kan der
f. Ex. tænkes paa Bleking.
Et paa S. 129 afbildet Dyrehoved skal if. Forf. tilhøre en
Ørn. Efter min Mening maa det stamme fra en Efterligning af
en klassisk Grif, da det er forsynet med spidse Øren.
VI. ”Drakskatten i Beowulf”. Trykt i ”Fornvännen, 119
—144. Stockholm. 1906.
Skønt man paa Forhaand kunde fristes til at opfatte en
Drageskat som en Tumleplads for den frie digteriske Fantasi,
*) Jfr. mine Afh. ”Ptolemy’s A tlas’ i "The Scottish Geographical
Magazine" X X X (1914), S. 77; "Det ptolemæiske Danmarkskort” i (dansk)
”Geogr. Tidskr.” 1915, H. 1., S. 18 ff., og Paul & Braune Beitr. XLI, 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
