Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Hamalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Hamalt. 133
dertiden kan gengives ved ’modig’; den er et fuldkomment
postulat. H vorfor skulde ordet ikke kunne forbindes med
gen.? Om der findes en rubrik i de (trykte?) syntakser
eller ej, bar så vist ikke meget at sige *). Havde forf. tænkt
på alle de andre adjektiver af lignende betydning som hvatr
(rakkr og lign.), vilde han have kunnet se, at ”syntaksen”
dog vel næppe har nogen betænkeligheder. Der findes også
sammensætninger — hvor genitiven er erstattet med stam-
men — af selvsamme betydning. Forf. vil nu, at hvatr
(med gen.) skal betyde ’begærlig (efter)’, men den betydning-
har hvatr, det kan jeg trygt sige, aldrig nogensinde, hver-
ken för eller senere, haft. Lifshvatr kan umulig betyde ’den
som stræber efter [fjendens] liv’; snarere skulde det kunne,
hvis forf.s opfattelse var mulig, forstås som ’begærlig efter
at leve længe’. Sigvatr betød heller ikke ’victoriæ appetens’,
men ’in pugna acer’. Yil man ikke indrömme, at lifs kan
styres af hvatr, ’rask med hensyn til, o: i, sit liv’, kan man
minde om gen. lifs = ’i live’; lifs ok dattftr er parallelle
udtryk; lifs hvatr altså ’rask så længe en lever’. De øvrige
germanske sprog støtter ikke prof. Neckels opfattelse mere
end den gamle. ’Ménhuaton’ ”sind natürlich [postulat!]” die
’auf frevel sinnenden’ (oder kurz, undeutlicher, die ’frevleri-
schen’), nicht aber , die ’in verbrechen geübten’. Det kan
være, at ’geübten’ ikke vilde være det heldigste udtryk her.
Jeg vilde heller ikke bruge det udtryk. Men jeg kan ikke
indse, hvad der skulde være at indvende mod ’de til mén
— forbrydelse — raske’, ’de som altid er rede til’. Det
vilde passe fortræffelig til sammenhængen.
Et andet eksempel. S. 486 note 1 hedder det, at standa
fast er en ’sædvanlig forbindelse’ — hvad naturligvis ingen
vil benægte. Men når det så hedder: ”skilda hçmlur fast
*) Ikke har en kender som M. Nygaard (se Syntax s. 150) haft be-
tænkelighed ved at antage en sådan sammenstilling som den anførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
