Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Rigsþula. 161
holdene orakr. 900, er kun et — tankeeksperiment, der har
et minimum af værdi og sandsynlighed.
Den store mængde af bønder, bondebefolkningen, beteg-
nedes i almindelighed som bœndr (búendr) eller som karl-
folk (Sigvatr, der udtrykkelig anvender modsætningen karl-
folk: jarlar), karlar, búandkarlar. Jfr modsætningen Karl:
konungr. Ordet er i Rþ. ganske rigtig anvendt om bonde-
befolkningen, jfr også navnene på Karls börn som Bóndi,
Hçldr, Drengr, Búi. Men disse betegnelser giver ingen tids-
bestemmelse.
Anderledes med den 3. stand, træ lle n e . Her får vi
meget værdifulde oplysninger ikke blot om trællenes arbejde,
men også deres udseende.
At der her er tale om virkelige trælle, og ikke f. eks.
en selvstændig daglejerstand, fremgår til evidens af hele
skildringen og modsætningsforholdet til de andre stænder.
Der kunde nu henvises til de eksisterende meget grundige
afhandlinger om trællestanden i oldtidén, f. eks. Grjessings.
Der fremgår af dem, at om trælle i egenlig forstand kan
der i Norge (-Island) ikke være tale længere ned i tiden
end ind i det 11. årh. *) Kristendommens indtrængen og
vel også andre forhold bevirkede dette. I det 12. og 13.
årh. fandtes der i Norge og på Island absolut ingen egen-
lige trælle 2). . De gamle trælles efterkommere var bleven
frigivne og efterhånden mere eller mindre selvstændige små-
bønder, der lidt efter lidt smæltede ganske sammen med den
øvrige befolkning. Kun i de første generationer har der
kunnet være tale om en kløft mellem de frigivne og deres
börn på den ene og de andre på den anden side. Leh-
mann ytrer (s. 27), at Rj>.’s billede ”kunde passe til for-
holdene i hvert fald i det 11. årh.” Når Lehmann udtaler
‘) Jfr Grjessings afhdl. s. 304 ff. (Annaler 1862).
*) Ifg. Grjessing (s. 310) er trællevæsenet efter Harald hårdrådes tid af
forsvindende betydning.
ABKIY FOK KOKDISK FILOLOGI XX X III, NT FÖLJD XXIX. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
