Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Rigsþula. 163
sige alle fra en meget sen tid; de kan ikke i alt føres frem som
vidner for det 10. århs tilstande. Og dernæst: digteren be-
høver ikke at søges blandt jurister, var tilvisse ingen sådan,
ligesålidt som de islandske sagaforfattere var det. At f. eks.
ord som seta og deigja ikke findes i digtet er af liden eller
ingen betydning; en så nøjagtig specialisering kan man ikke
kræve, behøver man ikke at forudsætte hos en digter som
Rígsþulas. Han antyder lignende virksomhed som den, seta
og deigja forudsætter, ved navne som Arinnefja og Ysja, jfr
Ambótt. Lignende bemærkninger må gælde om ord som
Jiplðr — bóndi osv.
Til alt dette skal jeg föje, at A. Heusler indrömmer
(s. 278), at det i digtet skildrede samfund var det norske
(da den islænder i 13. årh., som efter hans mening er for-
fatteren, måtte tænke sig ind i Norges oldtid); men dette er
en meget vigtig indrommelse. Forskellen på min og Heus-
lers opfattelse beror altså på, at, hvad han mener er muligt,
betragter jeg som utænkeligt.
Lehmann peger med rette på, at digtets landskabsskild-
ring peger mod Norge, de dunkle skove (dette af særlig
betydning); betegnelsen ódal (ukendt på Island) er også tal-
ende nok; ligeledes ”kragen”, som Lehmann i denne for-
bindelse mærkeligt nok ikke nævner; mindre at sige har
vistnok omtalen af geder, törv. ”At digteren har haft Norge
og ikke Island for öjne er ganske utvivlsomt. Hvad skal
ellers kragens henvisning m. h. t. Danr og Danpr have at
betyde, hvad terminologien jarl, hersir, hpldr, hvad kongen?”
Dette er fuldkommen i orden.
Jeg vender mig nu mere direkte mod A. Heusler.
Heusler kalder digtet fremfor alt ”lærd poesi”; ^vi har
her et stykke kulturhistorie og poetik” (s. 272). Med denne
”lærdom” og denne ”poetik” er det nu i virkeligheden så
som så; ”kulturhistorie” er mere træffende. Hvori består
denne ”lærdom”? Jeg vilde ikke kunne bruge dette udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
