Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Rígsþula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Finnur Jónsson: Rígsþula.
ord som peita (Einarr Jveræingr). Heusler antager mulig-
heden af, at frakka i þulur er taget fra Rj>., men hvis nu
disse þulur (den ældre del) er fra 12. årh., hvad så? —
hvor gammelt kanna er i nordisk ved jeg ikke, men da det
findes i alle germanske sprog og alle nordiske i nutiden —
er det næppe for dristigt at antage, at ordet er ”altheimisch”.
Og selv om det var lån, kan det ligesågodt have været ind-
kommet omkr. 900. — Vanskeligere står det til med kartr,
om hvilket kun den samme betragtning kan göres gældende.
— kinga er upåtvivielig altheimisch”, dannet af kengr\
navnet hentyder til broschens øsken. — koJfr hører sammen
med det deraf dannede kylfa (der findes i 10. årh.) og er
ganske sikkert gammelt og hjemligt. Ikke ét af disse ord
kan med nogen som helst grad af sikkerhed eller blot sand-
synlighed göres til ungt sproggods; det eneste, der kunde
tænkes at være tvivlsomt, er kartr, men hvis dette er
angelsaksisk låneord (det kunde også være tysk), er det
efter de historiske forhold langt sandsynligere at det som
sådant hidrører fra 10. el. 11. årh. end 12.—13.
Der tilföjes endnu 2 ord: skokkr, dúkr, hvoraf det sidste
forekommer i 10. årh., ”men i en anden betydning”. Disse
ord har ingen betydning. Det er klart, at betydningen som
’trug’ og ’skibsbug’ er overmåde nærbeslægtede, at ’halsdug’
(Rþ.) er i nær slægt med ’pandedug’ (eunidúkr, Vellekla),
’dug til bordet’ ligeså med enhver anden dug, ganske lige-
som ordet nu til dags bruges om mange slags ’duge’. Disse
ord må lægges til side som ganske betydningsløse for spors-
målet.
Når det endelig hedder, at À. Bugge (i Vesterlandenes
Indflydelse) ser i ”disse ord” et bevis for at Rj>. er bleven
til i Britannien, er dette unöjagtigt; A. Bugge nævner af
disse ord, såvidt jeg kan se, kun de 4 (kanna, frakka, kartr,
kyrtill) som veströne låneord (kanna er det som sagt sikkert
ikke); men han mener ikke desto mindre, at Rj>. af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
