Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magnus Olsen, Möjebrostenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Olsen: Möjebro-stenen. 279
I det hele maa man saaledes sige, at præpositionen
*an{a) (norr. d, got. ana, oht. aw, awa, ags. on) er. den sæd-
vanlige, hvor verbet ”slaa” er brugt om at ramme en be-
stemt legemsdel *). Dette turde være ikke uden betydning
for tolkningen af runeforbindelsen anahaha foran i(s) sla-
ginaR paa Möjebro-stenen.
Som man vil have seet, er der intet til hinder for med
Noreen at gjengive verbet i Möjebro-indskriften ved ”ist
totgeschlagen”. Ud fra nordisk standpunkt synes dog von
Friesen’s oversættelse at ligge nærmere: ”slagen, träffad,
sårad”. Fölger man nu den anden af disse opfatninger, vil
man finde det naturligt, om prædikatet indeholder et udtryk
med en af de præpositioner, som i de gammelgermanske
sprog jevnlig forbindes med ”slaa” (norr. d, %o. s. v., ags.
ow, in o. s. v.), og blandt disse kommer, som nævnt, *an(a)
utvivlsomt i förste række.
Her vil man blive mindet om en af de ældre opfat-
ninger, hvorefter r. 11— 13 paa Möjebro-stenen, ana, er en
nordisk modsvarighed til got. oht. ana ”paa”, gammel side-
form til *an (an Tjörkö-brakteaten, norr. d, oht. aw, ags.
on). Efter den begrundelse, som ovenfor er givet, turde det
være rigtigst ikke at forlade denne opfatning, förend enhver
udvei til at forstaa ana . . . i(s) slaginaR som á . . . es
sleginn har vist sig at være stængt.
Yor interesse kommer nu til at samle sig om de efter
ana folgende 4 runer haha. Hvis vi er paa ret vei i vor
gjengivelse af Möjebro-indskriften ved ”F. á . . . es sleginn”,
er der meget, som taler for at söge betegnelsen for en le-
gemsdel i haha. Hvad nu först spörgsmaalet om dette ords
grammatiske form angaar, er alt i fuld orden; vi venter, at
en styrelse til ana skal staa i akkusativ, og haha kan efter
*) Ligesaa ved norr. Ijósta: ”Substantivet, som betegner den slagne
Gjenstand, forbindes ofte med Tjésta ved Præp. á istedetfor at sættes i
Akk. som Verbets Objekt: lystr å þunnvangann SE. I, 148ia” (Fritzner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
