Print (PDF) - On this page / på denna sida - Aalesund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Opkomst. 1825 havde Pladsen 289 I., 1845 derimod 1157 I. Den har sit eget Toldsted under Christianssunds Inspektorat, og et Postkontor. Handelen, der saagodtsom udelukkende drives med Fiskeriprodukter, er ikke ubetydelig. 1846 udførtes til Udlandet 138770 Vog Tørfisk og Klipfisk, 2070 Vog Rogn og 293797 Potter Tran, foruden en Mængde levende Hummer. Ladepladsen ejede 1852 50 Skibe af 828 Kom Lst. </chapter> <chapter name="Aalst">Aalst el. Alost, St. i Belgien, Pr. Østflanden, omtrent midtvejs mellem Brüssel og Gent ved Dender, 15000 I. Staden er omgiven med Volde, og i det Hele vel bygget; den har et meget gammelt Raadhus, opført 1210. Betydelige Linned- og Bomuldsmanufakturer, Brænderier, Bryggerier, Sæbesyderier og Jernstøberier. Kun smaa Skibe kunne gaae lige til Staden, hvis Handel med Manufakturvarer og en i Egnen voxende fortrinlig Humle er betydelig.</chapter> <chapter name="Aama">Aama, Havn i Berberiet i Afrika.</chapter> <chapter name="Aar">Aar. 1) Efter Rhin og Rhône den betydeligste Flod i Schweiz. Dens fornemste Kilder ere paa Schreckhorns og Grimsels Gletschere i Kanton Bern, nærved Rhônes Kilder. Efter at have gjennemløbet Brienzer- og Thuner-Søen tager den en nordlig Retning til Bern, hvorfra den bøjer mod Vest til den optager Saane; nu løber den mod N. Ø. forbi Solothurn og Aaran og falder i Rhinen ligeoverfor Waldshut. Vigtigste Bifloder: fra højre Side Emme, Reuss og Limmat, fra venstre Side Saane og Thiele. Den bliver sejlbar ved Udløbet as Thunersøen; dens øvre Løb afbrydes af Vandfald, hvoriblandt det 150 Fod høje Fald ved Xandeck. 2) Smaafloder i Waldeck og Nassau.</chapter> <chapter name="Aara">Aara, St. i Hedschas i Arabien.</chapter> <chapter name="Aarau">Aarau, Hvst. i Knt. Aargau i Schweiz ved Aar, 5 1/2 M. S. Ø. for Basel, 4500 I. Den har et Gymnasium og et Skolelærerseminarium. Silke- og Bomuldsmanufakturer, et Kanonstøberi, Garverier. A. har et gammelt Raadhus og et Bibliothek med de Zurlaubenske Haandskrifter.</chapter> <chapter name="Aarberg">Aarberg, St. i Schweiz, Knt. Bern, paa en Ø i Aarfloden, 1000 I.</chapter> <chapter name="Aarburg">Aarburg, St. i Schweiz, Knt. Aargau, paa h. S. as Aar, 1300 I. Har Bomuldspinderier og et Kobberværk. Ovenfor Staden er et befæstet Slot, den eneste Fæstning i Schweiz.</chapter> <chapter name="Aardenburg">Aardenburg, St. i Pr. Zeeland i Holland, 1400 I. Har en lille Havn.</chapter> <chapter name="Aargau">Aargau, Knt. i Schweiz, 23,7 kvadrat M., 199720 I. (1850), hvoraf 91096 Katholiker, 107194 Protestanter. Bjergene i Kantonet naae ingen betydelig Højde, hvorfor det ogsaa har meget frugtbart Agerland. Det gjennemstrømmes af Rhinen, Aar, Reuss og Limmat. Det er vel dyrket, og dets Produktion af Hvede og andre Kornsorter overstiger Forbruget; endeel Vinavl, dog af ringere Sorter; betydelig Havedyrkning. Industrien har gjort store Fremskridt i Kantonet; vigtigst ere Bomulds- og Silkevæverierne. Opdragelsesvæsenet nyder i dette Kanton fortrinlig Fremme: i hvert Distrikt, der har 120 Børn, er idetmindste en Primær- og en højere Skole, og i hvert Bezirk, med 15000 til 20000 I., er der 5 à 6 højere Skoler. I Hovedstaden er et Gymnasium og et Skolelærerseminarium. Udgifterne til Skolevæsenet udredes deels af Kantonet, deels af Kommunerne. Statsindtægterne udgjøre omtrent 400000 Rdl. om Aaret. Kontingent 2410 Mand og 52212 Schweizerfrancs. Vigtigste Stæder: Aarau, Lausfeuberg, Baden, Zoffingen.</chapter> <chapter name="Aarhus Stift">Aarhus, Stift i den østlige Deel af Nørrejylland, i Danmark. Stiftet ligger paa Jyllands Østkyst mellem Mariager- og Horsens-Fjord og støder mod N. til Aalborg Stift, mod V. til Viborg og Ribe Stifter, mod S. til Ribe Stift; 90 kvadrat M., 162537 I. (1850). Stiftet bestaaer af 3 Amter: Randers, Aarhus og Skanderborg, der indbefatte 23 Herreder, som atter omfatte 297 Sogne. I Spidsen for Administrationen staae Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand i Aarhus Amt, og Biskoppen. Begge boe i Aarhus.</chapter> <chapter name="Aarhus Amt">Aarhus, Amt i Aarhus Stift i Danmark, 15 kvadrat M., 41142 I. (1850). Amtet, der er omgivet af Kattegattet, Randers og Skanderborg Amter, deles i de 6 Herreder: Sabro, V. Lisbjerg, Hasle, Framlev, Ning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
