Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asium-Kara-Hissar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrika.
udelukkende hviler paa hende. Dog g^øre enkelte Egne,
s. Ex. endeel af Congo og Madagaskar, en Undtagelse
herfra. Den almindelige Regjeringsform , om man saa
kan kalde det, er et uindskrænket Despoti, ^er dog
paa enkelte Steder viger for et Feudal -Aristokrati
eller en Forbundsforfat-ning mellem mindre Høvdinger,
der rigtig-nok i Almindelighed ere ligesaa store
De-spoter som Regenterne i de større Stater.
En nødvendig Følge heraf er, at Lovløshed
og Vold intetsteds paa Iorden have saa frit
Spillerum. ^ ^r^du^er. Miueral-rigets Produkter ere
kun lidet kjendte, men antages at være rigeligt
tilstede, især Guld, Jern og Kobber. Salt sindes
paa mange Steder i stor Mængde, paa andre mangler
det ganske, s. Ex. i Sudan; det bruges meget som
Byttemiddel. Overalt hvor der er tilstrækkeligt Vand,
er den afrikanske Flora overordentlig rig. Den deler
sig naturligt i 3 særskilte heelt
forskjellige Klasser: den atlantiske, den
tropiske og den sydasrikanske. Den
sørste har sit Sæde i Landene N. og V. f.
Atlasbjergene, af hvilke den har sit Navn, og er
omtrent den samme, som den syd-europæiske. Hvede, Byg,
Mais, Ris, Druer, Figen, Oliven og Dadler voxe her
i yppig Fylde. J Ægypten danner Floraen en Overgang
mellem den europæiske og den
tropiske; Sukkerrøret, Kaffe-, Indigo- og
Bomuldsplanten komme her til de oven-nævnte. J
Øvre -Ægypten, Nubien og Abyssinien sorekomme
Gummi-Akacien, Cas-sia, hvis Blade gaae i Handelen
under Navn af Sennesblade, og forskjellige
Kryder-træer. Kaffeplanten voxer vildt her. J den
tropiske Deel møde vi en Flora, der næsten er aldeles
forskjellig fra de øvrige Verdensdeles. Her findes det
kæmpemæssige Baobab-Træ, as hvilket man har truffet
Exemplarer, hvis Alder maa anflaaes til næsten 6000
Aar; Papyrusplanten, der paa sine Steder voxer i
saa overordentlig Mængde, at den udelukker næsten
al anden Vegetation; forskjellige Palmearter, hvoraf
.^en vigtigste ^i^ (^^^^, der leverer Palmeolien. Den
allernyttigste Palme, Dad-
delpalmen, findes imidlertid slet ikke i den
tropiske Deel. Ligeledes sorekomme de almin-
delige Kornarter saagodtsom slet ikke, men
erstattes af Bælgfrugter og Rodvæxter. Af
Træfrugter har det tropiske Afrika kuu faa og simple
Arter, meest af Æbler og Blom-mer. Den sydafrikanske
Flora nær-mer sig noget den australiske. De
frem-herskende Planter ere Euphorbier, Crassuler,
Aloer og Lyng; den sidste forekommer i utallige Arter,
hvoraf flere meget smukt blomstrende. Betegnende sor
de sydasri-kanske Planter er i Almindelighed : meget
kjødsulde Blade og svage Rødder, da de
mere saae deres Næring as Duggen end af Jorden. Af
Øerne have de Kanariske Øer for det meste europæiske
Planter og Træer, men her sorekommende i en langt
stærkere Udviklingsgrad formedelst det tropiske
Klima. Madagaskar har paa Vestsiden Planter fælles
med Afrika, paa Østsiden nogle
fælles med det Jndiske Archipel. Dog er
Floraen her saavelsom paa Bourbon og Jsle de France
væsenlig lokal. En Mær-kelighed ved Afrika i det Hele
er, at det frembringer langt færre Væxter, der ere
Mennesket til Nytte, end nogen anden Ver-densdeel,
Australien undtagen. -^ Dyre-riget. Dyrearterne uærme
sig i den nordlige
Deel til de sydeuropæiske, og i den østlige,
hvor Afrika og Asien støde sammen, til de
asiatiske. Derimod ere det øvrige Afrikas fleste
Dyrearter ganske forskjellige fra de andre ^
Verdensdeles. Af 290 Species af Pattedyr, som man
hidtil kjender i Afrika, ere 242, as 55 Abearter 48,
og as 66 Arter kjødædende Dyr 52 særegne sor denne
Verdensdeel. Løven findes nu uæsten ude-lukkende i
Afrika; Pantheren, Leoparden og mange mindre Arter af
Katteslægten findes i stort Antal. Af Hundeslægten
forekomme: Hunden, aldrig i heel vild Tilstand,
Ulven, Ræven, Schakalen og Hyænen. Den sidste kan nu
næsten betragtes som særegen sor Asrika, da kun en
enkelt Art sorekommer i Hindostan. As Bjørne har man
hidtil ingen sundet i Afrika. As Gnavere sorekomme en
Mængde Rotter, Egern og Harer. As Pachydermerne eller
tykhudede Dyr fore-komme en stor Mængde, saasom Heste,
Æsler, Zebraer, Elesanter, Næshorn, Flod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
