Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asium-Kara-Hissar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asri^a.
Asrira.
ikke finder Vand, hvor den havde ventet det, eller
overfaldes af Stormene, kan man
gjøre sig et Begreb om af den Omstændig-
hed, at i Aaret 1805 en stor Karavane paa
2000 Mennesker og 1800 Kameler, der drog fra Timbuktu
til Tasilet, aldeles gik til-
grunde, fordi den ikke fandt Vand paa et af de
sædvanlige Hvilesteder. Siden Car-thagos Fald har
ingen Søhandel været dreven af et afrikansk Folk. I
mangfoldige
Aar har en betydelig Handel med Afrikas
Vestkyst fundet Sted ved ikke-afrikanske Skibe; men
desværre har den vigtigste Artikel for denne Handel
været Mennesker, ofte til et
Beløb af indtil 150^000 om Aaret. Væsen-lig ved
Englands Anstrængelser synes denne
afskyelige Handel nu at være nærved at ophøre, og
man maa haabe, at dens fuld-
stændige Ophør vil blive til Fordeel for
Afrikas Civilisation og den reelle
Handel. Slavehandelen i det Indre, der kan være
betydelig nok, har dog aldrig naaet Kyst-handelens
forfærdelige Højde (den skal neppe omfatte 10,000 om
Aaret). Det følger af sig selv, at især paa Afrikas
nærværende
Kulturtrin vanskeligt nogen ret betydelig ydre Handel
lader sig tænke; thi i et Land,
hvor Klimaet næsten gjør Klædningsstykker til en
Overflødighed, hvor Beboerne efter ringe Møje kunne
opgrave as Jorden eller nedplukke af Træerne deres
Fødemidler, og
hvor Boliger as tilstrækkelig Styrke og
Varighed kunne opføres med saare ringe Bekostning,
synes der ikke at kunne ventes noget rigt Marked
for Europas Industri-frembringelser eller Amerikas
Kornoverflod. Foruden de ovenfor ved Mellemhandelen
nævnte ere Tømmer, Huder og Vox de vigtigste
Udførselsartikler. SomMynt an-
vendes i Afrika i den nordlige og østlige
Deel forskjellige europæiske og asiatiske Mynt-
sorter, i det Jndre Salt, Guldstøv og
en egen Art Muslingskaller, Kauris, der findes ved
Malediverne, og bruges som Smaamynt ogsaa i Hindostan,
men i det indre Afrika have en mere end ti Gange
saa stor Værdi som der. - ^tsri-^ Inddeling. Man kan
ikke dele Afrika saaledes som de andre Verdensdele,
efter politiske Grændser, da disse formedelst den
anarkiske Tilstand overalt ere i idelig Be-vægelse;
man maa dersor inddele det efter dets naturlige
Beskaffenhed, og det er da alt i det Foregaaende
antydet, at det fal-der i følgende store Hoveddele:
1) B er-beriet, eller Staterne N. s. Sahara og
V. s. 43° ø. L., 2) Sahara, 3) Nil-
regionen, der indbefatter de Lande, der
gjennemstrømmes af Nilen og dens Bifloder, 4)
Nigritien, der indbefatter Sudan eller Landene mellem
Sahara, Kongbjer-
gene og Tschad-Søen, Central-Nigri-
ti e n el. Landene mellem Kongbjergene og Guineabugten
til Biafra- Bugten, Syd-Nigritien el. Landene fra
Biafra-Bngten til Kap Negro, saa langt mod Øst som
til Kilderne af de Floder, der gjennemstrømme
dem, 5) Syd-Afrika, S. f. Kap Negro i V. og for
Zambesefloden i Ø., 6) Øst-Afrika fra Zambese til
Abyssinien, 7) De
As rik a n ske Ø er, neml. Madeira, deKana-riske Øer,
det grønne Forbjergs Øer, Ascen-sion, St. Helena mod
V. og Madagskar, Sokotora, Jsle de France og Bourbon
m.fl. mod Ø, 8) Skjøndt ikke overensstemmende med den
ovensor anførte Jnddelingsgrund ville vi dog endnu
tilføje de fremmede
Magters Besiddelser, af hvilke Frank-
rigs i Algier og Englands paa Kap og en Mængde
forskjellige Pnnkter langs Kysterne og paa Øerne
ere de vigtigste. Foruden dem have Tyrkerne,
Araberne, Spanierne, Portugiserne, Hollænderne og
Nordameri-kanerne adspredte Besiddelser i Afrika. De
tidligere danske Besiddelser paa Guldkysten og
Slavekysten ere i den seneste Tid over-ladte ril
Englænderne. ^ ^lsrir^ ^ist^rie. De tidligste
Efterretninger om Afrika finde vi i de phøniciske
Stæders, Karthagos og Jødernes Historie. De ere meget
ubestemte, da Navuene ere ganske forandrede og Be-
skrivelsen saa løs, at det i de fleste Tilfælde er
aldeles umuligt at afgjøre, hvilke Loka-
liteter der menes. Dette tnrde især finde Anvendelse
paa Karthaginenseren Hannos Sørejse langs Afrikas
Vestkyst. Desværre ere saagodtsom alle Karthagernes
Beret-uinger forsvundne. Først Herodot, der
levede c. 450 Aar sør vor Tidsregning, giver noget
nøjagtigere Efterretninger. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
