Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alassio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Albanien.
i S. V. Retning , og i Forening med de Aleutiske Øer
begrændser det Kamschadalske Hav el. Behringshavet
mod S.
Alassto, St. ved Middelhavet, i Konge-
riget Sardinien, Pr. Albenga, 1 M. S. V.
s. Albenga, 6500 I. St. har en god Havn,
og dens Indvaanere bestaae for en stor Deel
as Søsolk. Koral- og Thunsiskeri.
Alatamaha, Fl. i N. Amerika, opstaaer ved Forening af
Floderne Oconee og Oc-mulgee, der udspringe i Georgia;
den salder ved Darien ud i Alatamaha-Souud , en Bugt
as det Atlantiske Hav. Fl. er sejlbar sor Dampskibe
til Macon ved Ocmulgee og
til Milledgeville ved Oconee.
Alatri, St. i Kirkestaten, Dlg. Frosinone, 3
M. N. V. f. Frosinoue. A. er Sæde sor en Biskop,
har en Kathedralkirke og flere Klostre. Omegnen
producerer Vin og Olie. Klædesabriker.
Alatyr, St. i det Europæiske Rusland, Gvt. Simbirsk,
ved Alatyrs Udløb i Sura, 20 M. N.N.V. s. Simbirsk,
7247 I. (^850).
Garverier, Glasværk, betydelig Kornhaudel.
Alaust, St. i S. Amerika, Rpbl. Ecuador,
Pr. Chimborazo, 27 M. S^ ft
Quito, ved en lille Fl^ af samme Navn, der flyder i
Guyaquil-Bugten. St. ligger paa
en rig Højslette, over 8000 F^ ^ver Havet.
Her dyrkes Sukkerrør, og alle Slags Korn
og Frngt.
Alava^ en as de Baskiske Pr. i Spanien,
mellem 42° 25’ og 43° 15^ n^Br^ Landet
er bjergsuldt, gjenuemskæres af Pyrenæer-ues Tværgrene
og gjennemstrømmes af Ebros Bifloder. Der avles Korn,
og bety^
delig Hør, Hamp og Viu^ Af Miueralier
findes: Iern, Marmor, Gips og Salt^ De vigtigste
Industrisrembringelser ere: Lærred,
Dækketøj og ordinært Klæde, der tilligemed
Korn og Iern danne de vigtigste Udsørsels-
artikler. Hvst. Vittoria.
Alaya, St. i det Asiatiske Tyrki, Psch. Anadoli,
ved Middelhavet, 15 M. Ø. S. Ø. s. Satalieh, 36° 32’
n. Br., 49° 42^ ø. L., 2000 I. St. er Oldtidens (^^^^
de
^iliciske Sørøveres sidste Tilflugtssted i Kam-pen
modPompejus. St. er bygget paa et højt Forbjerg,
der har nogen Lighed med
Gibraltar.
Alb, se Alp.
Alba, St. i Sardinien, Pr. Piemont,
7 M. S. S. Ø. f. Tnrin, ved Tanaros h. Br., 8000
I. St. er Sæde for en Biskop, og har et theologisk
Seminarium og en seeværdig Domkirke. Betydelig
Kvæg-handel, og Handel med Trøfler. ^ Alba (Nedre^
el. Nedre Weissen-
bnrg, Gsp. i Ungarernes Land i Østerrig,
Pr. Siebenburgen, 95 [_] M, 200000 I.,
Størstedelen Valacher. Landet er bjerg-suldt;
det gjennemstrømmes af Marosch. Rigt paa Korn,
Vin og mineralske Pro-dukter. Hvstd. Nagy^Enyed
(Strasburg). Alba (^vre^ el. Øvre Weissen-
b ur g, Gsp. i Ungarernes Land i Østerrig,
Pr. Siebenburgen, bestaaer as endeel smaae Enklaver
i Sachsernes og Szeklernes Land,
30 [_] M., c. 50000 I.
Alba-Carolina, se Karlsburg.
Alba-^ulia, se Karlsburg.
Alba-^egia, se Stuhlweissenburg.
Alba-di-^ormes, St. t Spanien, Leon, Pr. Salamanca,
2000 I. Her er et gam-melt Slot, der tilhører
Hertugerne as Alba.
Albacete, St. i Spanien, Murcia, Pr.
Albacete, 12000 I. Overdomstol. Vigtig
Vin- og Safran-Høst. Klæde- og
Vaaben-fabriker. Betydelige Kvægmarkeder.
Albaida, Flk. i Spanien, Pr. Valencia, 4000
I. Lærredsvæverier.
Alban (St.^, St. i Frankrig, D^.
Loz^re, Arr. Marvejols, 2800 I. Gale-hospital.
Albanien, tyrkisk Arnant, Pr. i det
Europæiske Tyrki, ved detAdriatiske ogIouiske
Hav, begrændset af Dalmatien, Bosnien, Macedonien,
Thessalien og Grækenland.
Det indbefatter det gamle Illyrien og Epi-
rus, c. 700 [_] M., med en Folkemængde,
der angives forskjelligt, fra 300000 til 1
Mill. I. Laudet er bjergfuldt, og gjennem-
strømmes af eu Mængde Smaafloder, hvilket bevirker,
at Jordbunden i Dalene er frugt-bar. Der frembringes
Korn, Vin, Oliven,
Tobak og Bomuld. Landet er kun lidet bekjendt; det
beboes af et vildt, krigersk Folk, der kalde sig selv
Skipetarer og ved
deres hyppige Uroligheder ofte have været farlige
for det Tyrkiske Rige. Christendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
