- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
48

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alassio ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alerander.

Alerandria.

100 Personer have Ophold i den samme Hules
forskjellige Dele. Øerne opdagedes

as Behring 1741. Alexander, Tsh. i New York, Cty. Ge-

uesee ved Jernbanen mellem Boston og

Bnssalo. 2000 I.

Ale^randrette, I s k e n d e r n m el. S k a n-derum,
Oldtidens ^^^^ ^ 1^^^. St. i Syrien i det Asiatiske
Tyrki , ved en

Bugt af s. N., 14M. V.N.V. forAleppo,

fom hvis Havn Staden kan betragtes. Den staaer
ligeledes i levende Forbindelse med Diarbekr.

Alessandria, Iskanderieh , St. i Nedre-Ægypten, 25
M. N.V. for Cairo, fom den er i Forbindelse med ved
Kanalen

Mahmudieh og Nilen. 31° 13’ n. Br., 47° 35’ ø. L.,
c. 80000 I., bestaaende ^sor

en stor Deel as næsten alle europæiske
Na-tiouer. St. ligger ved Middelhavet paa en
Landtunge, der skiller Søen Mareotis fra Havet. A. er
Sædet sor de fremmede

Magters diplomatiske Agenter i Ægypten;

den er befæstet og Station sor Ægyptens Flaade. De
mærkeligste Bygninger ere: Paschaens Palads,
Arsenalet, Hospitalet o.s.v. A. har to Havne, af
hvilke den vest^ lige, den saakaldte gamle Havn,
er den

bedste, skjøndt Indsejlingen ikke er nden

Vanskelighed; den østlige eller nye Havn er
mindre, har ikke saa g^d Aukergruud og er udsat for
Nordvinden. Før Søvejen til Ostindien blev opdaget,
var A. af overor-denlig Vigtighed for Europas Handel
med Orientens rige Lande; men efter deuue Periode og
under Tyrkernes Herredømme sank Staden betydeligt,
saaat man endog lod den i Oldtiden gravede Kanal,
der sorbandt den med Nilen, forfalde. Først Mehemed
Ali indsaae, af hvilken overor-

denlig Vigtighed Staden var for Ægyp-tens Udvikling;
han istandbragte derfor atter

Forbindelsen med Nilen ad Mahmudieh-Kanalen, der i en
Længde af over 10 Mil strækker sig fra A. til Fuah ,
og aabnedes

1819. Han byggede i kort Tid uhyre

Skibsværfter, Arsenaler, Hospitaler, kort alle
Etablissementer, der ere nødvendige for en stor Krigs-
og Søhavn. Det Handels-

system, Mehemed Ali indførte, og hvorved

han felv blev den eneste Mellemmand mel-lem
Producenterne og den større Handel, bragte alle
Ægyptens og underliggende Lan-des Produkter til
A.’s Magasiner, hvor de bleve solgte ved offenlige
Auktiouer. Dette System, der naturligvis i Længden
var aldeles uholdbart, er ogsaa nu forladt, og en
mere rationel Handelspolitik synes at

ville gjøre sig gjældende. De vigtigste

Udførselsgjenstande ere: Kornvarer, Bom-uld,
Ris, Opium, Kaffe, Gummi, Sennes-blade, Hamp og
Hørfrø. Indførselen be-

staaer sornemlig i Bomulds-, Uld- og Sil-

kestoffer, Tømmer, Iern-, Staal^, Kobber-og Tinvarer,
Guld- og Sølvarbejde, Papir

osv. Efter de ossicielle Opgivelser beløb i 1847
Udsørselen 2434249 £st. og Indfor-selen 1393406 £st.,
i hvilken Handel Eng-

land deeltog med næsten Halvdelen ; Resten sordeeltes
især paa Marseille, Triest, Con-stantinopel, Livorno
og Øerne i Arkipela-

gus. I 1849 ankom 1499 Sejlskibe og 152 Dampskibe
til A.’s Havn. De ud-

gaaende Skibes Antal var 1608. A. har en regelmæssig
levende Dampskibsforbin-delse med alle Middelhavets
store Havne, med Marseille, Livorno, Triest,
Constanti-nopel og Smyrna, og er ved en elektrisk
Telegraph forbunden med Cairo. ^ Reg-ningsmynten er
fom i Tyrkiet Kurantpja-stere. 1 Pjaster ^ 40 Para’s
eller Me-dino’s ; 1 Medino ^ 2^ gode ^ 3 Kurant

Aspere. 100 Pjaster ^ 1 £st. Denne Mynt har imidlertid
ingen fast Værdi, for-medelst Metallets forskjellige
Legering. J

Handelsverdenen regnes derfor efter spanske Pjastere
eller østerrigske Konventionsdalere. A. er anlagt af
Alexander den Store fra

335 til 331 f. Chr. F. Den blev under

Ptolemæerne Ægyptens Hovedstad, og blev snart
et Hovedsæde sor Verdenshandelen og den græske
Civilisation. Staden talte i Be-

gyndelsen af vor Tidsregning c. 300000

frie Indbyggere foruden et maaskee ligesaa stort
Antal Slaver. 642 erobredes den af Amrn, Kalifen
Omars Feltherre, hvor-ved den vel leed meget, men dog
vedblev at være en Stad af overordenlig Betyd-uing. Af
Oldtidslevninger, der findes i stor Mængde, ere de
mærkeligste Pompejus-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free