Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alassio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Algauer ^llper.
Sierra Caldeir^o strækker sig næsten heelt ned til
Havet og opsylder hele den østlige Deel as Pr.;
denne Kjæde naaer kun en
Højde af 2000 Fod. Sierra Monchique
er højere; den har Toppe, som naae op til 4000
Fod. Den sender en Sidegreen mod S. V., som ender i
Kap St. Vincent,
og opsylder hele den S. V. Deel af
Provindsen. Dette Forbjerg og det omgi-vende Land
have et forfærdeligt øde Ud-seende, og Vindene og
Havet ere her i en uophørlig heftig Bevægelse. Med
Uudta-gelse af den brede, men ikke dybe Gnadiana,
fom begrændser Pr. mod Ø., har A. ingen
Flod af Betydenhed. Klimaet er i det Hele taget
behageligt og fundt. Landet er tem-
melig ufrugtbart; Husdyrene ere meest Geder. Skovene
bestaae af Korktræer, al-tidgrønne Ege og
Kastanier. Der avles en temmelig stor Mængde
Sydfrugter, som udføres i tørret Tilstand. Host. er
Faro. Algauer Alper, en Green af de Rhæ-
tiske Alper, der strækker sig ind i de Bayerske
Kredse Schwaben og Neuburg. Algérie, Gvt., fransk
Koloni i N.-
Afrika. Det indbefatter den tidligere
Barbareskstat Algier og strækker sig fra 15°
52’ til 26°56’ Ø. L. og fra Middelhavet til
Sahara med ubestemt Grændse. Det grænd-
ser mod Ø. til Tunis, mod S. til Sahara,
mod V. til Marokko og mod N^ til Mid-delhavet. Størst
Udstrækning fra N. t^ S.
c. 80 M., fra Ø. t. V. 1^0 M. Folke-mængden ansloges
i 1847 til 2800000, af
hvilke c. 200000 Franskmænd, iberegnet Armeen, der
bestod af 97760 Md. N a-turlig Beskaffenhed. Landet
er bjerg-fuldt og gjennemkløvet af Atlaskjæden,
der løber langs Middelhavet. Denne Kjædes største
Højde er c. 4000 F. Mau
har tidligere i Almindelighed havt den F^
restilling, at der i det Indre løb en Bjerg^
kjæde. Store Atlas, parallel med Lille At^
las; dette er urigtigt. Store Atlas ligger i
Marokko, Ø. for Staden Marokko, og lø-ber i N. og
S. Det Indre af A. er der^ imod en Højslette, der
skraauer jevnt ned mod Sahara, og hist og her har
isolerede Bjergtoppe, af hvilke dog ingen naaer Su^
linien. Denne Højslette er ogsaa paa
mangfoldige Steder gjennemfnret af Dale^ og Kløfter,
der dannes af Vandløbene. Mellem Atlas og Middelhavet
ligge slerc
Sletter, af hvilke den vigtigste er Me-
ridja Sletten tæt S. for Algier, 10 M.
lang og c. 5 M. bred, meget frugtbar og vel
vandet. Atlaskjædens høieste Deel
danner Vandskjellet mellem de Floder, der have et
nordligt Løb og dem, der gaae mod
S. As de Floder, der løbe mod N. og
salde i Middelhavet, ere de vigtigste Schel-lis
c. 50 M., Wad-el-Kebir, Seybouse, el. Bona, Tasna og
Mazasran. Disse Flo-der have alle et saa rivende Løb,
at de sjeldent ere sejlbare, endog i deres Mun-dinger,
uden sor de smaa manriske Baade. Mod S. Ø. løbe
Floderue Adjedi og Abiad ud i den store Saltsø Melgig,
der ligger S. f. Atlas, og snarere er et Morads
end en Sø. As saadanne Moradser findes slere saavel
N. som S. for Atlas. Klimaet er N. sor Atlas sundt og
tempereret, naar man uudtager nogle moradsige Egne
paa Sletterne og ved Kysterne. Middeltempe-raturen
i Algier var i 1838 ^ 18°^ ^. og i Constantine ^
13°^. Kun naar Ør-kenvinden Khamsin blæser, bliver
Heden
utaalelig og kan stige til ^ 35° 1^ dog
varer dette sjeldent læugere end 5^6 Dage, og
indtræffer kuu i August og September. Den hede
Aarstid varer fra Inli til No-vember, Regntiden
fra December til Fe-bruar og fra Marts til Iuni er
den tem-perede Aarstid , hvori Høsten indsalder. -
^es^ningen bestaaer af forskjellige Ra-
cer, af hvilke de vigtigste ere Kabyler, Mau-
rer, Araber, Tyrker, Koluglier, Iøder og Negere
fra Sudau. Kabylerne el. B e r-berne, der nedstamme
fra Landets oprin-delige Beboere, boe i Bjergene i
Landsbyer,
og drive Agerdyrkning ^og Bjergværksdrift.
De udgjøre omtrent Halvdelen af Befolk-ningen. M
a n r e r n e ere udsprungne as en Blanding as de
forskjellige Racer, der efter hverandre have behersket
Landet; de boe for det meste i Byerne. Araberne
leve paa Sletterne deels som Agerdyrkere med safte
Boliger og deels som omvankende Hyrder. Tyrkerne,
der i 3 Aarhundreder sør den franske Erobring vare
Landets Herrer, ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>