Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
i Russisk Amerika Eliasbjerget 16750 F.
og Fairweather 13820 F., ligeledes Vulka-uer. Hele
Kjæden er overordenlig rig paa Vulkauer. Foruden de
allerede nævnte ere de mærkeligste Aconcagua i Chili
22500 F., udentvivl den højeste Vulkan paa heleJor-
den, Cotopaxi i Peru 17700 F., Antisana, ligeledes
i Peru 18000 F. I Andesbjergene
findes stor Rigdom as ædle og uædle Me-taller, og de
have til den ^nyeste Tid leveret den langt overvejende
Deel af de ædle Me-taller. 2. Parimabjergene opsylde
den mægtige Ø, der i S. Amerika dannes af Orinoko,
Cassiquiari, Rio Negro og Ama-zonflodeu. De bestaae
as uregelmæssige Grupper , der adskilles ved Sletter
, Sa-Vanner og umaadelige Skove. Det højeste Puukt
synes ikke at være over 8000 F. 3.
De Brasilianske Bjerge omsluttes as
Amazonfloden, Paraguay og La Plata, og udstrække sig
især i Proviudserne Bahia, Minas Gera^s, Rio Ianeiro
og San Paulo ; de bestaae as en Mængde Kjæder, der
hæve sig over det Brasilianske Plateau, og af hvilke
den højeste er Serra-do-Espin-
ha^o. 4. I N. Amerika er det vigtigste
Bjergsystem ester Andeskjædens Fortsættelse
Alleghany eller Apalacherbjergene, der med en
nordlig Retning strække sig fra Georgias Nordgrændse
til St. Laurentsfloden i en Længde as 260 M. og
en Bredde af c. 20 M. og danne Missis sipidalens
Østgrændse. Dette System staaer langt tilbage for
famt-lige tidligere nævnte i Udstrækning og Højde.
5. Det Arktiske Bjergsystem. Hertil
kan man regne alle Bjergene i det Arktiske
Arkipelag. De højeste bekjendte Puukter findes paa
Grønland , men naae neppe
8000 F. Islands Bjerge ere meget vul-kanske; Hekla,
Krabla, Oræsa Iøkul. 6.
Antillernes Bjerge paa de Vestindiske Øer. Det højeste
Punkt Anton-Sepo paa
Hayti, over 8500 F. Det udsørligere an-
gaaende disse Bierge maa søges under de enkelte
Hovednavne. - ^der. Ogsaa med Heusyn til Flodernes
Størrelse og især Vandrigdom overgaaer Amerika langt
den gamle Verden. De betydeligste ere Ama-^onfloden,
La Plata og Orinoko i S. Ame-
rika, Mississipi og St. Laurentsfloden i N.
Amerika. Amazonsloden dannes af flere Floder, der
udspringe paa Andesbjergene og udgyder ester et
hverken af Klipper eller
Skær afbrndt Løb af omtrent 1000 M.
sine Vande i Atlanterhavet. Den optager en Mængde
Bifloder, af hvilke flere i Stør-relse overgaae Donau
og Volga. Den er sejlbar i næsten hele dens Længde for
de største Skibe, og flyder gjennem et overor-denlig
frngtbart Land, der endnu aldeles ligger udenfor
Kulturens Herredømme. La Plata har væsenlig en sydlig
Retning og falder under en s. Br. mellem 34° og 35^
i Atlanterhavet. Den opstaaer ved Fore-ningen af de
to store Floder Paraguay og Parana, der senere optage
Uruguay, hvilke 3 Floder udspringe paa Brasiliens
Bjerge og giennemstrømme Brasilien og de ester
Strømmen benævnte La-Plata-Stater. O r i-n o ko
udspringer i Guyauas Højland, og
løber i en stor Bue i sydlig, vestlig, nordlig og
tilsidst østlig Retning til den salder i At-
lanterhavet under 9° n. Br. Den optager en Mængde
Floder fra Andesbjergenes øst-ligste Kjæde og fra
Parimabjergene og er ved Cassiquiariflodeu forenet
med Amazon-floden. Mis fis fip i udspringer i de
For-enede Stater V. for de store Søer, og har sin
Hovedretning mod S. Naar man reg-ner fra Missouris
Kilder paa Rocky Moun-taius til Flodens Udløb, c. 20
M. nedenfor New-Orleans , har man en Strækning af
over 900 M. Ogsaa til dette Flodsystem
høre mange meget betydelige Bifloder, Ar-
kanfas, den Røde Fl^d (Red River), Ohio
og fl. De gjennemstrømme næsten alle et overordenlig
frugtbart af Naturen begun-stiget Land, hvor
Civilisationens og Kultu-rens Fremskridt i den
nyeste Tid maa for-bause selv den dristigste
Fantasi. St. Laurentssloden danner Udløbet for
de store nordamerikanske Ferskvandssøer , og har,
disse medregnet, et Løb af over 450 M. Den har en
N. Ø. Retning, og ud-gyder sig gjennem St. Laurents
Bugteu i
Atlanterhavet under 48-49° n. Br. Til
det Stille Hav flyde kun 2 større Floder,
begge i N. Amerika, Rio Colorado, der falder i
Kaliforniabugten og Oregon el. Columbia, der under 46°
n. Br. falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
