Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
i det Stille Hav. De udspringe begge paa
Klippebjergene. I S.Amerika ligge Bjer-gene saa nær
Vestkysten , at kun mindre, rivende Bjergstrømme
kunne dannes. Skjøndt en Mængde Floder ndgyde sig
i Nordpolarhavet, er kunMackenziefloden af nogen
Betydenhed. Den danner Afløbet for Vandene fra den
Store Slavefø og den Store Bjørnesø famt en Mængde
mindre
betydelige Søer. ^ ^le^er. Det største
Sletteland i Verden dannes af det uhyre Rum,
der indesluttes af det Nordlige Po-larhav,
Alleghanybjergene, den Mexikanske
Bugt og Klippebjergene. Det gjennem-strømmes i
forskjellige Retninger af Missis-
sipi og dens talløse Bifloder, St. Laurents og
Floderne, der løbe til det Nordlige Po-larhav. Ovenfor
50° n. Br. er dette Sletteland opfyldt af en utallig
Mængde
Søer, imellem hvilke et koldt og ufrugtbart
Land strækker sig, der har temmelig megen
Lighed med de nordlige siberiske Sletter. As det
S. s. 50° liggende Land er den øst lige Deel op mod
Alleghanybjergene skov-
bevoxet og meget frugtbar, den midterste nøgen,
uden dog at være ufrugtbar, men den vestlige op mod
Klippebjergene derimod uæsten en Ørken. Amazonflodens
Slette-land i S. Amerika omfatter den nordlige
Halvdeel af Brasilien, den østlige Deel af
Ny Granada, Ecuador og Peru og den nordlige Deel
af Bolivia. La Plata Slet^ ten ligger mellem
Andes, de Brasilianske Bjerge , Atlanterhavet ^ og
Magelhaens Strædet. En stor Deel af denne indtages
af de saakaldte Pampas. Orinokos Slette-land i
Republiken Venezuela. Paa forfkjel-lige Steder i de
amerikanske Slettelande ere store Strækninger , der
ere uæsten ligesaa golde fom de afrikanske Ørkener. De
be-tydeligste ere Pernambucos Ørken, der ind-tager en
stor Deel as det N. Ø. Brasilien; Atacama, langs det
Stille Hav i Peru og Chili , og den tidligere omtalte
Strækning Ø. s. Klippebjergene mellem Øvre Arkau-fas
og Paduka. - ^er. Disse sore-komme især i N. Amerika,
mellem 42° og 67° n. Br., og intetsteds paa Iorden
fin-des en saa overordenlig Samling af fersk Vand
som her. De saakaldte Kanadiske
Søer, Superior, Michigan, Huron, Erie og Ontario
sende deres Vande til Atlanterhavet gjennem
St. Laurentssloden. I en N.V. Retning fra disse
strækker sig en anden Række store Søer, Win ni p
eg, Winnipigoo,Athabasca,StoreSla-vesø og Store
Bjørnesø, til henimod Mackenzies Munding. Flere as
disse Søer have Afløb baade til Hudsonsbugten og det
Nordlige Polarhav, og Churchilfloden, der løber ud i
Hudsonsbugteu, staaer paa denne Maade i Forbindelse
med Mackenzie. Skjøndt der i Mexiko findes flere
ikke ubetydelige Søer, af hvilke nogle ndmærke sig
ved de-res høje Beliggenhed , ere de dog ikke af den
Størrelse , at de kunne komme i Be-tragtning i dette
Overblik , hvorimod det nærmere dem angaaende vil
findes ved Be-skrivelsen af Mexiko. J Centralamerika
ville vi nævne Nicaragua Søen, fordi man gjennem den
har projekteret en Skibsfarts-forbindelse mellem
det Atlantiske og det Stille Hav. J S. Amerika
findes, saavidt vor Kundskab strækker, kun midre
Søer. Den betydeligste er Titicaca ved Bolivias
N.V. Grændse. Den ligger over 12000 F. over
Havet og er henved 200 [_] M. stor. ^ ^er. Langs
Amerikas Kyster ligge en stor Mængde Øer , ligesom
ogsaa flere Øgrnpper, der ere beliggende i større
Afstand, i geografisk Forstand maa regnes til dette
Kontinent. De vigtigste af disfe ere: J Atlanterhavet
og dets Jndskjæ-ringer: New Foundland med dets
om-liggende Øer , der danne den østlige Be-grændsning
af St. Laurentsbugteu; de Vestindiske Øer, Antillerne
og Baha-maøerne, af hvilke de største ere de saakaldte
Store Antiller, Cnba, Hayti, Jamaica og Portorico,
samt Trinidad; Falk-landsøerne, omtrent i Højde med
Syd-enden af S. Amerikas Fastland, og M a-
gelhaens Arkipelag, hvor Jldlandet er den største
Ø. I det Sydlige P o-
larhav ligge en stor Mængde, først i den nyere Tid
opdagede Øer, der samtlige ere ubeboede og næsten
aldeles bedækkede med Is. De vigtigste ere S. G e or
gi a, Sand-
wichs Arkipelag, S. Orkney og S. Shetland. I det
Stille Hav findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
