Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
ligeledes en stor Mængde Øer, af hvilke de vigtigste
ere Madre-de-Dios Ark. ved
Patagoniens Vestkyst, Chiloe-Ark. ved
den sydlige Ende af Chili, Gallopagos
Ark., beliggende under Linien, over 100 M. fra
Ecnadors Kyst, uden safte Beboere; Quadra og
Vaucouvers Ark., og
Georg .^1 Ark. ved N. Amerikas N.V.^ Kyst; endelig
Aleuterue, der høre til
Russisk Amerika, og danne ligesom Fortsæt-telsen af
den store nordvestlige Halvø , der
ender sig i Alaschka. I Behringshavet ligge ligeledes
forskjellige Øgrupper, af hvilke de betydeligste ere
Pr i b y lo w s Øer,
Nunivok og St. Laureuts. I det Nordlige Polarhav
ligger en overor-
denlig stor Mængde af Øer, fom tidligere
tildeels antoges at hænge sammen med Fastlandet,
men hvis rette Karakteer er op-daget ved de seneste
Rejser. Disse Øer, som vi ville benævne det store
Arktiske
Arkipelag, ligne fordetmeste de i det
Sydlige Polarhav beliggende. Forsaavidt de ere beboede
hører Befolkningen til Eski-moracen. Paa Grønland,
der som oven-for antydet er en Ø, findes en Række
danske Missioner. Island, der i Almin-
delighed i geografisk Betydning regnes til Amerika,
skjøndt det i sin historiske Udvik-
ling er knyttet til den gamle Verden , har Beboere af
skandinavisk Stamme. Af andre Øer i dette Ark. ville
vi mærke N. De-von, N. Georgia, Cornwallis, Mel-ville,
Cockbnrn og Southhampton,
af hvilke de sidste skille Hudsonsbugten fra
Baffins Bugten. - ^in^ Udstrakt gjen-uem 128
Breddegrader frembyder Amerika
alle Iordklodens forskjellige Klimater. Et
fælles Særkjende har dog Klimaet paa de forskjellige
Steder i Amerika, nemlig at det paa ubetydelige
Undtagelser nær er langt koldere end paa de
tilsvarende Bredder i den gamle Verden. Denne Forskjel
er saa
betydelig^ at den i det Hele taget kan an-tages at
svare til en Breddeforskjel af 10°.
Den bliver endogsaa mærkeligt større i den nordlige
Deel, idet hele Landet ovenfor 50° n. Br. er
saagodtsom ubeboeligt; men hertil svarer i Europa
Storbrittanien, Holland og Belgien , Nordtydskland ,
Skandinavien og
den største Deel as det Europæiske Rusland, tildeels
Europas rigeste Kornlande. Grun-den til denne
overordenlige Forskjellighed er vel i det Hele at søge
i Mangelen af Tverkjæder^ der kuune standse den kolde
Luftstrøm , som fra de nordlige Ismarker bevæger sig
ned mod Æquator over den aabne Mississipi-Slette,
og som ved deh øje
vestlige Bjergkjæder uuddrages Indflydelsen
af Havet. Hertil kommer ^ndnu paa mange Steder
Landets ^ualmindeligt høje Belig-genhed over Havet
, de uhyre Skove , der unddrage Jordbunden fra
Solstraalernes Paavirkning og desuden i N. Amerika
de udstrakte indlandske Vandbeholdninger. Des-uden
mangler A. de umaadelige Sandørke-ner, som i den gamle
Verden ligesom danne udstrakte Varmebeholdere, der om
Natten udstraale den Varme, de om Dagen have modtaget
as Solen. J N. Amerika er der-for nordlige Vinde de
herskende, og de for-maae at udstrække deres stivnende
Jndfly-delse endog heelt ned til den tropiske Zone,
faaat Thermometret i Havanna, der ligger indenfor
Krebsens Vendekreds, kan synke til
0° R. J S. Amerika frembringe lignende
Aarsager de samme Virkninger. Landets udyrkede
Tilstand, dets overordenlig høje med^ evig Snee
bedækkede Bjerge og dets mod S. sammenknebne Form ,
der udsæt-ter det sor de fra de sydlige overorden-lig
kolde Polaregne kommende Vinde, bevirker, at
oasaa her Klimaet er langt strængere end i den
gamle Verden. Kun den smalle Kyststrækning ved det
Stille Hav , der ved Andesbjergene er beskyttet mod
Landvindene, har et Klima, der nogen-lunde svarer
til det under samme Bredde i den gamle Verden. ^
^atur^r^du^er. Mineralriget frembyder i Amerika en
Rigdom og Mangsoldighed, der stiller den
gamle Verden i Skygge. Siden Opdagel-
sen as de mexikanske og peruanske Miner er en mærkelig
Revolution foregaaet i de ædle Metallers Værdi og
Brug. Hum-boldt auflaaer den aarlige Produktion af
de amerikanske Miner ved dette Aarhundredes
Begyndelse til 35000 ^ Guld, 1600000 ^ Sølv til en
Værdi af c. 87 Mill. Rdl.
Denne Produktiou vedblev at voxe til Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
