Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
at smelte og hærde Kobber; men skjøudt Ieruerts
sandtes i deres Land i stor Mængde, havde de ej
lært at benytte det. Selv det meest uddannede
indiauske Sprog havde intet Ord til at udtrykke
almindelige Begreber som Rum, Tid, Væsen, Materie,
eller endog saadanne som Ære, Retsærdig-hed, Frihed,
Taknemlighed. De havde ikke opsundet nogensomhelst
Skrift, og skjøndt de deri staae over Negerne , at
de havde sorsøgt at bevare Mindet om Begivenheder
ved hieroglysiske Tegn , vare dog ogsaa disse
langt raaere, end vi nogensinde have fundet dem
hos europæiske eller asiatiske Nationer. Om denne
Menneskeraces Op-rindelse ere vi aldeles i Uvidenhed,
da hver^ ken dens Sprog , Sædvaner eller sysiske
Beskaffenhed knytter den til nogen anden bekjendt
Race. Indianernes moralske Ka-rakteer har været
skildret i et meget roman-tisk Lys; men desværre
staaer det ikke til at negte , at den i Virkeligheden
kun lidet svarer til de lysende Billeder, som
udmær-kede Forfatteres Fantasi har leveret os. De
ere vel ikke blottede for Taknemlighed eller
Gjæstfrihed; men de ere i høj Grad hevngjerrige,
grusomme og snedige. Euro-pæernes stærke Drikke
have en uimodstaaelig Tillokkelse for dem , og intet
Offer synes dem sor stort sor at tilfredsstille denne
Li-denskab. Det er bekjendt, at de i en mær-
kelig Grad ere istand til at udholde Be-
sværligheder og endogsaa Pinsler; men
denne Evne skylde de sikkert ligesaameget
om ikke mere sysiske, som moralske Aarsa-ger. Kvindens
Stilling i Samfundet be-tragtes med Rette fom et
afgjørende Kjen-detegn paa et Folks Standpunkt;
men og-faa i denne Henseende staae Indianerne paa
det laveste Trin, thi Kvinden indtager hos dem ikke
nogen synderligt højere Plads end et Trældyr. Deres
Religion er den raaeste Fetischtilbedelse , og
udentvivl have saagodtsom alle Indianerstammer været
Menneskeædere. Selv de videst fremskredne, Mexikanerne
og Pernanerne , offrede ved
højtidelige Lejligheder talrige Menneskeoffere.
Det sikreste Bevis for den indianske Na-tnrs
Uimodtagelighed sor Civilisationen have vi i
Iesuiternes mangeaarige Bestræbelser i
Paraguay. Saalænge de opholdt sig iblandt
Indianerne og holdt dem under Tngt , gik
alting taaleligt; men de vare neppe borte,
før alt fank tilbage i den tidligere Sløvhed og
Afgudsdyrkelfe. Skjøndt der med Rette kan rejfes
haarde Klager imod den enro-pæiske Race for dens
Adfærd imod India-nerne , kan det dog heller ikke
negtes , at christelig Kjærlighed har gjort talrige
og udholdende Forføg paa deres Forædling, men alt
uden Nytte. J over 100 Aar have enkelte Levninger af
større Stammer levet paa Fristaternes Gebeet, omgivne
af den fremskridende Civilisation; men intetsteds
ere de smeltede sammen med den hvide Be-
solkning eller have tilegnet sig synderligt af
dennes Fremskridt. Deres Boliger ere kun lidet
bedre end deres omstreifende Brødres Hytter i
Skovene. Forudeu disse opriude-lige Beboere, hvis
Antal bestandig formind-skes, bestaaer Amerikas
Befolkning af ind-vandrede Europæere og deres
Descendenter. Næsten alle europæiske Staaer have
maattet
give deres Bidrag til Amerikas Befolkning,
men især dog England, Spanien, Frankrig,
Holland og Tydskland. At angive Antallet
paa Amerikas Befolkning med nogenlunde Nøjagtighed,
er ikke let; sandsynligvis over-stiger det
50 Mill. Hovedmassen af denne Befolkning
bekjender sig til den christelige Religion ,
saaledes at noget over Halvdelen ere Katholiker,
Resten Protestanter eller Til-hængere af de mange
forskjellige Religions-sekter, der herske især i de
Forenede Stater i N. Amerika. Katholicismen hersker
især i det forrige og nuværende Spanske Amerika,
paa Hayti, i de franske Besiddelser og Bra-silien,
hvorimod Protestantismen er over-vejende i de
Forenede Stater og Engelsk Amerika. Af Hedninger
sindes i hele A. vel neppe endnn 2 Mill., der især
tilhøre Indianerstammerne i Brasilien, Guyana og
den vestlige Deel af de Forenede Stater. Ligeledes
ere Patagonierne, Pescheræerne og Eskimoerne for
den største Deel Hedninger. J Grønland ere af de
sidste mange om-vendte til Christendommen. Negerne
ere for Størstedelen Christne, idetmindste af Navn;
men i enkelte af de sydlige flavehol-dende Stater i
N.Amerika har man endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
