Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
Amerika.
mænd fra Canada, og det var en ung Adels-mand af
denne Nation, de la Salle, som
først befejlede Mississipi til dens Munding.
Da han atter vendte tilbage fra Frankrig som
Guvernør over de af ham opdagede Lande, formaaede
han imidlertid ikke at nd-finde Flodens Udløb i
den Mexikanske Bugt, og blev dræbt af sine egne F^
De en-^gelske Kolonier paa Østkysten havde længe
blomstret i den forholdsvis smalle Stræk-ning
mellem Atlanterhavet og Alleghany-bjergene ,
førend det lykkedes at overskride disse. Først i
Aaret 1714 naaede man Egnene V. f. disse Bjerge;
men Fransk-mændene modsatte sig heftigt al videre
Frem-trængen her, da de paa Grund af deres Besiddelser
i Canada og den første Opda-
gelse af Mississipi ansaae sig for Landets
retmæssige Herrer. Først efter Canadas Erobring
af Englænderne og Pariserfreden 1763 hævedes denne
Modstand; men nn mødte Kolonisterne en farlig Fjende
i den indianske Befolkning , fom det først efter
blodige Kampe lykkedes at overvinde. Dog var det først
efter Uafhængighedskrigen, der ^endtes ved Freden i
Versailles 1783 med de 13 Koloniers Løsrivelse fra
England, at Udvandringen til de nuværende Missis-sipi-
Stater ret kom igang, om hvis vid-underlige Resultater
man lettest overbeviser sig ved at kaste et Blik
paa Kaartet over Staterne. Ester Erhvervelsen af
Lonisiana
i Aaret 1804 udrustedes en Expedition un-
der Lewis og Clarke, for at undersøge Laudet
V. f. Mississipi. De gik op ad Misfouri^ til dens
Kilder, overskreed Klippebjergene,^
indskibede sig paa Columbia og naaede saa-
ledes i Aaret 1805 det Stille Havs Br^d-
der. Siden ere forskjellige Exp editioner ud-sendte
af de Forenede Staters Regjering for at udforske
Landene V. f. Mississipi ved at sejle op ad dennes
Bifloder, og man har paa denne Maade erholdt
en temmelig nøjagtig Kundskab om disse Lande,
hvorvel store Strækninger endnu ere forholdsvis
ubekjendte. Opdagelsen af den kaliforniske Guldregion
har i de fenere Aar ledet Ud-vandringens Strøm endnu
længer mod V., og allerede rejse sig betydelige Slæder
ved
^det Stille Havs Bredder, ligesom Kalifor-
uien alt er optaget i Staternes Række. Længere
end det engelske Herredømme i N. Amerika havde det
spanske vedligeholdt sig i Mexiko og S. Amerika,
og det omfattede
et Areal af næsten 250000 [_] M. med en Besolkning
af c. 13 Mill. Mennesker. Men i Aaret 1811 erklærede
samtlige Kolonier
paa Fastlandet sig sor uafhængige Repnbli-ker, og
det lykkedes ikke Spanien atter at
tilkæmpe sig Herredømmet. Alle disse Sta-
ter have siden den Tid været et Bytte sor
idelige Revolutiouer og indbyrdes Krige,
og besinde sig sor Størstedelen i næsten
snldstændig Opløsning. Brasilien, der sørst
havde været forenet med Portugal, kom til-ligemed
Moderlandet under spansk Herre-dømme 1580, blev 1624
erobret af Hol-lænderne, der med flere Afbrydelser
beholdt det til 1654, da det atter kom i Portngals
Besiddelse. 1807 forlagde det portugisiske
Hof, tvunget af Begivenhederne i Europa, sin Residens
til Brasilien, der blev forenet med Portugal under
een Forfatning ; men
efter det portugisiske Hoss Tilbagevenden til
Enropa i 1821 udbrød Uroligheder; Kron-prindsen
Don Pedro blev i 1822 nødt til at anerkjende
Brasiliens Uafhængighed, og han selv blev udraabt
til Kejser. Saaledes danner nu med Undtagelse af
Russernes Be^ siddelser i N.V. og Englændernes i N. og
N. Ø. samt i Hondnras Amerikas Fastland uashængige
Stater. I Vestindien har der-imod det europæiske
Herredømme vedlige-
holdt sig, og kun Øen Hayti gjør herfra,
som ovenfor berørt, en Undtagelse.
Amerika, Dansk, bestaaer af de 3 Øer St. Croix,
St. Thomas, St. Jean, der høre til Iomfrn^Øerne i de
Smaa Antiller i Vestindien, samt nogle Kolonier paa
Grøn-lands Vestkyst. (Se de enkelte Artikler).
Amerika, Engelsk. Hertil hører i N.
Amerika Ø. og V. Canada, New Brun svi c, New
Scotland og Øerne New Foundland, Kap Breton og
Pr. Edward. Desuden har England Overhøjheden over
hele Laudet N.
s. 49° n. Br. og Ø. f. 124° ø. L. I Vestin-
dien besidder England Øerne Iamaica, Tor-tola, Anegada
, Virgin- Gorda, Auguilla, Barbuda, St. Christoph,
Nevis, Antigna, Montserrat, Dominica, St. Lucia,
St. Vin-
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
