Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 Andalusien.
der kaldes Kirke Water , 5 M. laug og 2
M. breed. Fra denne Bredning gaae flere Bugter mod
N. og S. Denne Fjord er mærkelig derved, at den
danner en Gjen-uemfkæring gjennem Andeskjæden. Ancona,
St. i Kirkestaten, Hvst. i Dlg.
og Dst. af samme Navn, 25 M. N. N. Ø. f.
Rom, ved det Adriatiske Hav, 43° 37’
42’’ n. Br., 31° 10’ ø. L. 35000 I.,
hvoraf c. 5000 Jøder, der boe i et særskilt
Kvarteer. St. er stærkt besæstet. Biskop-pen af Ancona
og Umana residerer her. Handelsret og Apellationsret
sor Dlg. Ur-bino-e-Pesaro, Macerata, Camerino, Fermo,
Ascoli og Ancona. Bagno sor 450 Galej-flaver. Stadens
Havn beskyttes af 2 Moler, as hvilke den ældste,
der er anlagt af Kejfer Trajan, bærer en prægtig
Triumfbue, den yngste, der er anlagt af Pave Clemens
^1l, et Fyrtaarn. Ved dens Yderende har Hav-uen 7^8
Favne Vand ; men den grun-der hurtigt op. Et Par
Tusind Alen udeu-for Molerne er god Ankergrund paa
10 ^ 12 Favne Vand. Det er den eneste gode Havn paa
Jtaliens Ø. Kyst fra Venedig
til^ Manfredonia. Af Stadens Bygninger
fortjene især Kathedralkirken og Kirkerne
San Agostino, Santa Maria della Piazza og San
Domenico, Delegatens Palads, Børsen og Raadhuset
Opmærksomhed. Industrien er fornemlig i Jødernes
Hænder. Dens vigtigste Frembringelser ere: Lys,
Sæbe, Læder, Sejldng og Hatte. Betydelige Skibs^
værfter. St. blev af Pave Clemens ^11 gjort til en
Frihavn, og har næst Venedig
den betydeligste Handel ved det Adriatiske Hav. Den
østerrigste Lloyds Dampskibe
sætte St. i regelmæssig Forbindelse med Triest,
Alexandrien, Grækenland, Konstan-tinopel og Smyrna. J
1842 besøgtes Hav-
uen as 1522 Skibe (109813 Tons drægtige), hvis
Ladningers Værdi beløb over 9 Mill.
Rdl. De vigtigste Jndforselsgjenstande ere Manufaktur-
og Kolouialvarer , falt Fisk, Farvestoffer, Tømmer,
Tobak, Vox, Uld og Jfenkram. Udførselen bestaaer
fornemlig af Korn , Huder , Raasilke , Hamp ,
Frugter,
Hørfrø, Svovl og Olie. Mynt og Maal
som i Rom. Ancona skal efter Strabos Beretning være
anlagt as en syrakusansk
Koloni 380 sør Chr. Romerne toge den i
Besiddelse 268 sør Chr. 568 blev den
erobret af Longobarderne. Senere dannede
den en uafhængig Rpbl. til 1532, da den
ved Forræderi bragtes under Pavens Her-
redømme. Fra 1799 til ^814 tilhørte St.
Frankrig, men kom efter Napoleons Fald
atter under Paven. Fra 1832 til 1839
var den besat as franske Tropper.
Ancud, Havbugt paa S. Amerikas V. Kyst mellem
Fastlaudet og Øen Chilo^.
N. om Øen staaer Bugten ved det suevre Chacao Str. i
Forbindelse med Sydhavet. S. om Øen forbindes den med
dette Hav ved den brede Havarm , der skiller Chilo^-
fra Chonos Arkipelaget. Bugten er 33 M.
lang med en Middelbredde as 14 M. Midt
i Bugten mellem 42° 10’ og 42° 50’ s. Br.
er et stort Antal høje klippefnlde Øer og
Skær. Ancyra, se Angora. Andad ^han, St. i det Frie
Tartari,
Khanat Khokan, 12 M. Ø. s. Khokan ved Sihun el. Amn
41° 20’ n. Br. 89° 7’ ø. L. Gammel besæstet St. med
smukke Omgi-
velser.
Andalusien, deu sydligste Pr. af Kgr. Spanien,
indbefatter de 4 mauriske Riger, Sevilla, Cordova,
Jaeu og Granada. Pr. er omgiven af Atlanterhavet og
Portugal mod V., Estremadura og La Mancha mod N.,
Murcia mod Ø. og Middelhavet med Gibraltarstrædet
mod S. Størrelseu an-
slaaes til 1280 [_] M. med 2746000 J.
Bjerge. Pr. gjennemstryges mod N. af Sierra Morena
og mod S. af Sierra Ne-vada, i hvis Længdedal
Guadalquivir, med dens talrige Bifloder flyder. Sierra
Ne-vada er den højeste af de to Bjergkjæde^ og dens
højeste Punkt, Cerro de Mulhacen
(11000 F.) er tillige det højeste i Spanien;
men foruden dette Bjerg naae flere over
Sneelimen. V. for Sierra Nevada strækker
sig Sierra Teleda , der naaer op til 7000
F., Sa. Ronda og Sa. Grazalema. S. f.
Sa. Nevada strækker sig Bjerglandet Alpu-
jarras, der ligesom danner en Terrasse af den højere
Kjæde ned mod Middelhavet.
Ø. og N. Ø. for Sa. Nevada ligge Sa.
Purchena og Sa. Baza. Længer mod N. indtages den
østlige Deel af Andalusien af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
