Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andenne.
Andenne, St. i Belgien, Pr. og Arr. Namur, ved Maas,
2 M. N. Ø. s. Namur, 4500 I. Porcellæus-, Steentøj-,
Fajance-
og Kridtpibefabriker; Kattuutrykkerier. I
Omegnen Steenkulsgruber og et Jernværk. Anderlecht,
Flk. i Belgien, Pr. Bra-
bant, Arr. Brussel, 2500 I. A. betragtes
som en af Brussels Forstæder; driver bety-
delig Haudel med Smør.
Anderlues, Flk. i Belgien, Pr. Henne-gan,
Arr. Charleroi, 1^ M. V. f. Charleroi,
2700 I. Søm- og Cichoriesabriker. Andermatt,
Ldsb. i Urferendalen i Knt.
Uri i Schweiz, 1400 I. V. for A. er den
berømte ,,Djævelsbro’’ over Reuss, paa Vejen, der
fører over St. Gothard.
Andernach, St. i Preussen, Rhinpro-vindsen, Main Kr.,
ved den venstre Rhin-
bred, 2 M. N. V. s. Coblenz, 3800 I.
St. driver en levende Handel med Mølle-steen og
Tras, en naturlig Mørtel, der bru-ges meget til
Vandbygning. Den er meget gammel, Romernes ^n^m^^^
og en as dens Porte hidrører endnu sra Romernes
Tid. Storartede Rniner as et tidligere erke-
biskoppeligt Palads. Vagttaarn ved Rhinen.
Ved Andernach samles de mægtige Tøm-merflaader,
der ad Rhinen søres ned til Dortrecht.
Anderno, se Aderno.
Anderson, St. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Indiana, Cty. Madison, ved
Whiteriver, 1400 J. St. ligger ved Over-
skæringen af Jndianapolis - Bellesoutaine Jernbanen
med Richmond-Newcastle Banen. Andes, el. Cordillera
de los An-des, er Navnet paa den mægtige Bjerg-kjæde,
der gjennem stryger hele S. Amerika, langs Vestkysten
og over Panamatungen sort-sættes gjennem N. Amerika
lige tilJshavet. Her vil kun blive omtalt den Deel
as Bjerg-kjæden, der ligger i S. Amerika, hvorimod
Oplysning om de forskjellige Kjæder, der danne dens
Fortsættelse i N.^ Amerika , vil være at søge under
disses forskjellige Navne. J S. Amerika strække Andes
sig fra Kap Hoorn, 56° s. Br. til den østlige Side
af Maracaybo Søen, 9° n. Br., altsaa gjen-nem 65
Breddegrader, med en meget for-
skjellig Udstrækning i Bredde, paa sine Ste-
der kun 8 ^ 10 M., paa andre 100 ^ 120 M. Kjædens
Begyndelse antages alminde-ligt ved Kap Good Success,
Østpynten af Jldlandet ved Le Maire Strædet, skjøndt
man vel kunde være berettiget til at ansee Bjergene
paa den øst for det nævnte Stræde
liggende Ø Statenland for Begyndelsen.
Den stryger først mod V. langs Jldlandets
sydlige Kyst og bedækker tillige ofte de S.
for denne store Ø liggende Smaaøer. Højden mod
Ø. er kun ubetydelig; men mod V. naaer den allerede
til henved 3000 F., der er Kap Hoorns omtrentlige
Højde. Det højeste Punkt i denne Deel er Sarmiento
5 ^ 6000 F. Fra Jldlandets vestlige Deel
tager Kjæden en N. V. Retning, uophør^ ligt
gjeunemskaaren af den utallige Mængde Sunde og Fjorde,
der danue det sydlige Amerikanske Arkipelag. Dens
Middelhøjde naaer her allerede op til 4000 F. Da
Sneelinien her ikke overstiger 3300 F., er en stor
Mængde Punkter bedække^ med evig Snee. Den hele
Bjergmasse paa Øerne S. sor Fastlandet knnde man med
et Fælles-navn kalde de Mahagelhaenske Andes. Paa
Fastlandet til N. Hjørnet af Ancud
Bugten, ligeoverfor Øen Chiloe, strække sig
de Patagoni ske Andes, der i det Hele ere os næsten
ganske ubekjendte. Deres Middelbredde synes ikke at
overstige 8 ^ 10 M. Mod Søen have de et overordenligt
stejlt og sønderrevet Udseende, saaat man næsten
kunde fristes til at troe, at Bjerg-kjæden der var
gjennembrudt paalangs ved en uhyre Naturrevolution,
en Antagelse, som
den utallige Mængde stejle Klippeøer langs
Patagoniens V. Kyst endog synes at
bestyrke. Middelhøjden antages at være 5500 F. ;
af de faa maalte Punkter naaer intet op til 9000
F. Mange af Toppene ere over Sneelinien og Gletfchere,
der forøvrigt ere
sjeldne i Andes, forekomme hyppigt. Fra
Anc^ Bugten 42° s. Br. til den mægtige Vulkan
Aconcagua, 32^° s. Br., 52° 20’
v. L. strække sig de Sydlige Chilenifke
Andes. Det er denne Deel af Andes, der efterlader det
bredeste Kystland mod det Stille Hav, i den sydlige
Deel til en Bredde
as 33 M^, i den nordlige derimod kun 22 M. Dette
Kystland danner udstrakte Slet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
